Annonce

Annonce

Brev:

Svært ved at sove - 2 måneder


15. november 2012

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Svært ved at sove - 2 måneder

Kære Helen

Jeg er ny her siden og har læst lidt i din brevkasse.. Super god brevkasse i øvrigt.

Jeg blev mor til en fantastisk lille dreng, for 2 mdr siden. Vi er løbet ind i lidt problemer herhjemme, som jeg håber at du kan hjælpe os lidt på vej med.

Vores kære søn har meget svært ved at sove både dag og nat, dog mest om dagen. Han kan kun falde i søvn ved at have brystet i munden og det bekymre os en del, da det bliver en dårlig vane og vi kunne godt tænke os at han kunne falde i søvn af sig selv.

Jeg har prøvet at lirke mit bryst ud, lige inden at han falder helt i søvn, men så vågner han med det samme og bliver meget ulykkelig. Jeg har også prøvet at lirke brystet ud og så hurtigt komme en sut i munden på ham, men det resultere også bare i gråd og et lille ansigt, der ligner det er ved at kaste op.

Hvis vi er heldige og han sover videre og mit bryst er fjernet, sover han kun i ca 15-20 min. Hvor imod, hvis jeg lader mit bryst være i hans mund, sover han i en times tid til halvanden. Men det er kun på en god dag.

Vi har endnu ingen putteritualer, da jeg synes det er svært at indfører nogle, når han kun falder til ro ved mit bryst.

Det kunne være rart, hvis han gad at tage sut, men nu har vi prøvet samtlige sutter og ingen af dem gider han.

Så har vi prøvet at gå tur med ham i barnevognen, for at se om han faldt bedre i søvn der, men heller ikke det hjalp. Han begynder at græde, så snart at han bliver lagt i den, med mindre at vi giver ham en flaske. Vi har også prøvet det at svøbe ham ind, men det protesterer han meget i mod. Så har vi prøvet at vugge ham i søvn, men heller ikke det virker.

I øjeblikket prøver vi at indfører en nusseklud, som han måske kunne finde tryghed ved, men vi ved endnu ikke om det vil hjælpe.

Jeg ved simpelthen ikke, hvordan vi skal løse det her?

Det skal jo også være på en hensigtsmæssig og skønsom måde over for ham, tænker vi.
Pt er brystet nemlig også det eneste der kan trøste ham, hvis han er meget ked af det.

Det ...


Annonce

... er ret frustrerende, når man kan se at han er træt og bare ikke vil give op, medmindre at han får lov til at ligge ved mit bryst.

Samtidigt med det, så har vi også erfaret, at tit inden at han falder helt i søvn, begynder han at sparke helt vildt og fægte med armene og giver slip på brystet, for så at græde fordi han ikke har brystet og så får han brystet igen og spytter det ud igen og tager så fat i brystet igen og falder så i søvn.

Det at han bruger mig som sut og trøst, giver også nogle problemer med hensyn til amningen. Han er meget svær at holde vågen, når han skal spise, da han nok forbinder det med søvn.

Jeg har heller ikke nok mælk til at mætte ham, så jeg supplerer med modermælkserstatning. Det er ren dobbelt arbejde og en smule forvirrende, så jeg kunne godt tænke mig at kunne droppe amning helt og kun holde mig til modermælkserstatning. Så kan jeg bedre holde styr på hvor meget han spiser og evt sætte fast tid på hans måltider. Det ville give mig mere ro på, tror jeg.

Jeg skal også nævne at fødslen var hård og endte med akut kejsersnit og han har haft rigtig mange mavekneb og som sagt har min amning har heller ikke været nem og er det stadig ikke, så det har været en hård start for ham. Kan det have nogen form for indflydelse på hans uro ?

Min egen sundhedsplejerske beskriver ham som ret nysgerrig på verdenen, smilende og pludrer meget og er god til at holde øjenkontakt med én. Ret dejlig beskrivelse, synes vi selv.
Men vi har tænkt om hans nysgerrighed evt kunne have noget med at han har svært ved at falde til ro og kun finder tryghed i mit bryst?

Det er samtidigt også en ret rodet hverdag vi har, forstået på den måde at der ingen faste tider er på hans måltider, hans lure og hvornår vi står op. Jeg tænker at det måske også spiller ind, da jeg har læst mig til at babyer godt kan lide forudsigelighed?

Vi kunne virkelig godt bruge nogle råd og vejledning, så vi kan give vores søn en rigtig dejlig og tryg hverdag.

Mange hilsner
fra de fortvivlede forældre

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce