Brev:
Sovevaner - 12 mdr.

Hej Helen,
Lige på... :-)
Er det normalt at et 12 mdrs barn skal sove lur allerede 1½ times tid efter han er vågnet om morgenen, eller kan der været noget andet i vejen?
Og hvordan får vi ham til at sove i hans egen seng og på hans eget værelse?
Lidt baggrundsinfo: Han har altid haft en stort søvnforbrug og sovet lange lure. Som regel sover han fra kl.10 til 12 og så igen fra 14-14.30 tiden til kl. 15.30-16. Han bliver lagt til at sove omkring kl. 19.30-20 og sover til ca. kl 7. Han sover dog ikke igennem og vågner 2-4 gange og skal lige trøstes, lægges ned eller ha sutten.
Han spiser rigtig godt og har fået både jern (400ml MME) og D-dråber - det får han faktisk stadigvæk. Han er ellers normalt meget glad og aktiv og pjevser kun når han er træt. Endvidere er han lige (i ca. 14 dage) startet i dagpleje, men har kun været der et par timer om dagen indtil videre ellers herhjemme som han plejer. Han er lidt forkølet og har været det længe, men det begynder at blive bedre nu. Han har altid været hurtig til at lære al ting og gik da han var 11 mdr.
Vi har også store problemer med at få ham til at sove i hans egen seng, hvor han ellers indtil for 1 mdr siden altid har sovet og han vil under ingen ...
... omstændigheder sove på hans eget værelse. Vi har prøvet og det gik godt i en uge, så tror jeg det gik op for ham hvad det indebar. Vi prøvede at lade ham være, sige godnat og lade ham græde et stykke tid for så at trøste og lægge ham til igen. Det gjorde vi så i et par timer flere dage uden held, så overgav vi os og nu falder han i søvn i vores seng og så lægger vi ham over i hans egen når han sover. Ikke optimalt men det virker nogenlunde.
Vi vil jo meget gerne have at han skal falde i søvn af sig selv og vi kører også en fast rutine, men han vil ikke sove om aftenen. Hvis han ikke sover nok om dagen er han helt færdig og umulig, og jeg har prøvet at styre hans lure, så han ikke sover for længe, men det gør ingen forskel. Hvad kan vi gøre? Vi er ikke store tilhængere af han skal græde sig i søvn og at det skal tage flere timer hver aften, han er nemlig helt opløst efter sådan en omgang og sover egentligt heller ikke særlig godt om natten, hvis han har været igennem sådan en tur + han er ekstra træt næste dag. Kan det være at det bare er sådan og at det bare er noget vi skal igennem? Det har stået på i flere mdr nu, altså også inden han startede i dagpleje.
Vi håber på din hjælp.
Mange hilsner
Malene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.