Brev:
Søvn og adfærd
Kære Helen,
Det er længe siden at jeg sidst har skrevet til dig, men der har ikke været nogen større udfordringer med sønnikke før nu.
Han er nu 23 måneder gammel og er en dejlig, legesyg og kærlig dreng.
Han er begyndt at sige flere og flere ord, men ikke rigtig sætninger endnu.
Han trives i vuggestuen og går på en fantastisk stue med 2 engagerede pædagoger
og 9 andre skønne børn.
Han har i en længere periode hovedsageligt været i institution fra 9/9.30-15/15.15, enkelte gange om måneden har nogle lange dage fra 7.15-15.00 og 1-2 gange hver anden måned en meget lang dag fra 7.15-16.40. Ofte får han en fridag sammen med mig om fredagen, hvor vi er sammen med bedsteforældrene.
Jeg arbejder som freelancer i øjeblikket og lægger oftest mit arbejde i weekenden for at han ikke skal have lange dage i vuggestuen mandag-fredag, så har far også noget alenetid med ham i weekenden. Denne ordning er vi meget glade for og vi er sikre på at han også nyder godt af dette.
Han har generelt været rigtig god til at sove om natten. Han blev rykket ind på sit eget værelse da han var 6 mdr gammel og har oftest haft gode nætter hvor han sover helt igennem. Det har stort set kun været i perioder med feber, hoste osv at han har vågnet om natten, hvilket selvfølgelig er helt okay og naturligt.
Om aftenen har han altid været nem at putte uden protester. Vi har aldrig haft det store aftenritual, men en af os går ind med ham på hans værelse og vi vinker godnat til den anden forælder, lægger ham ned i sin seng og putter ham med dyne og bamser og giver ham sutten. Så siger vi godnat og sov godt, går og lukker døren.
Hans rytme er:
Kommer i seng kl. 19-19.15 og vågner ml. Kl. 6.20-07.00. Han sover fra 12-max 14 i vuggetsuen.
Men i snart en måned har han haft meget svært ved at falde i søvn om aftenen, han græder ligeså snart vi går eller efter nogle minutter og bliver rigtig rigtig ked af det. Vi lader ham aldrig græder, og går ind til ham med samme og tager ham op og trykker ham tæt ind til os, kysser ham, siger godnat og putter ham og lukker døren igen. Dette kan gentage sig længe.
Når jeg går ind til ham holder jeg ham vandret i min favn, mens jeg kysser ham og siger at det er okay og at det er helt fint at han skal sove nu så han kan være frisk til en ny dag i vuggestue. Dette bliver han helt rolig af, og han nyder at være tæt ind til mig eller hans far. Ligeså snart vi lægger ham ned begynder han at græde. Rent praktisk er det blevet hårdt at holde ham således nogen gange op til 10 min, han er blevet en tung dreng :-)
Omtrent kl. 20 falder han i søvn og sover som en sten til kl. 01-02 stykker. Her vågner han med hjerteskærende gråd, vi går ind til ham og gentager aftenens rutiner med at holde ham tæt ind til os, kysse, hviske godnat og ligge ham ned igen og gå. ...
... Men ligeså snart vi ligger ham ned, så græder han.
Min mand og jeg har forskellige holdninger til løsningen af dette. Han tager ham ind i vores seng med det samme, mens jeg hellere vil løse ”problemet” inde i hans værelse med tryghed, kærlighed osv således at han forstår at det er okay og at det ikke er farligt at sove i sengen alene.
Han plejer at falde til ro i vores seng, men sover ikke altid med samme, langtfra. I nat var han således vågen fra kl. 2 til 5, han lå bare og kiggede op og legede med sine sutter og rodede lidt rundt i sengen, men har var slet ikke ked af det eller klynkende. Han virkede meget tilfreds og ikke træt??? Hmm...det forstår vi ikke.
Han sov så også til kl. 8 imorges.
Vi er rigtig trætte både jeg og hans far og håber virkelig at finde ud af om der er noget galt med hans rytme, eller om vi bare skal acceptere at han er sådan i denne periode. Men det har som sagt varet i en måned nu.
Hans adfærd har faktisk også ændret sig samtidig med hans søvn, han er blevet mere ”trodsig” hvilket vi jo godt ved er for at træne sin selvstændighed. Smider mad på gulvet selvom vi siger nej, banker i gulvet selvom han ved vi ikke vil have det osv.
Han kan også finde på at slå os nogle gange, hvilket han aldrig har gjort før. Han har nivet/kradset os i armen eller slået os i ansigtet, når vi siger fra overfor ham eller sætte grænser. Dette gør han ikke ved de andre børn i vuggestuen. Han smider også tit sin sut, eller andet som han finder lige i nærheden, væk i frustration og bliver sur/ked af det, hvis vi siger at der er noget han ikke må. Dette har han ikke gjort før og det er en udfordring at hele tiden at skulle overveje ”hvad er den bedste måde at håndtere denne situation på?”
Har du nogen gode råd til løsningen af dette eller en forklaring på, hvorfor at han er sådan for tiden?
Desuden vil jeg spørge dig hvad vi som forældre kan forvente af ham i forhold til at spise pænt under et måltid. Særligt aftensmaden er svær for os i denne periode. Han har svært ved at sidde på numsen på sin trip trap stol, mens han spiser. Han rejser sig ofte op i stolen som om han er utålmodig eller at der skal ske noget. Han spiser kun lige et par mundfulde til aftensmad og så vil han ikke mere så vil han ned. Vi prøver at få det hyggeligt ved bordet og snakker om hans dag osv. også lidt for at aflede at han ikke allerede skal ned. Men når han har besluttet sig for at vil ned, så vil bare ned og lege. Det er lidt frustrerende når man har brugt så lang tid på at lave maden at han er så lidt interesseret :-(
Derudover spiser han slet ikke pænt, der er mad udover det hele når han spiser, og han bruger også hænderne til at spise, selvom vi hele tiden opfordrer ham til kun at bruge skeen.
Jeg glæder mig til at høre dine tanker om det hele.
Kærlig hilsen
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre