Brev:
Den søvn!

Kære Helen,
Tak for dit seneste svar omkring vores store dreng og pasning ude. Det gav ro på i forhold til, at han ikke behøver at komme hjem til familien på overnatning hele tiden.
Denne gang drejer det sig om familiens yngste, som nu er 10 uger gammel. Vi (eller nok mest mig) døjer vældigt med at få ham til at sove selv, både dag og nat.
Om dagen sover han bedst, hvis jeg spadserer lange ture med ham. Det har jeg som udgangspunkt intet imod, men det er ikke altid at det er muligt for mig, specielt sidst på eftermiddagen, når min ældste er hjemme og jeg skal have forberedt aftensmaden. Af og til lykkes det mig at putte ham i voksiposen og i barnevognen på altanen eller i slyngevuggen, hvor han så får ca. en halv times søvn. En enkelt gang har han taget 2 1/2 time på altanen, men jeg gjorde anderledes, aner jeg ikke!
I sidste uge havde vi fire aftener med skrig og skrål i to timer, før han endelig faldt i søvn. Min sundhedsplejerske mente at han var overtræt, så for at holde ham sovende har jeg de sidste fire aftener siddet med ham i armene, indtil jeg går i seng. Selvom han er svøbt i dynen og har en mælkeduftende stofble hos sig, kan det ikke lykkes at lægge ham i vuggen, uden at han vågner op med det samme. Selvom han tages op med det samme og trøstes, eskalerer gråden fuldstændigt, og det eneste, der får ham til at falde ...
... til ro igen, er amning. Om natten sover han i vores seng, fordi han vågner op, hvis jeg flytter ham i vuggen.
Jeg er mildest talt ved at være træt af det søvncirkus, for jeg har stort set ingen tid for mig selv om dagen og sover ikke fantastisk om natten med ham i sengen (han er begyndt at sove ret uroligt). Jeg føler ikke, at jeg kan trække på min erfaring med min store dreng, for han har aldrig sovet i vores seng, og det har der ingen problemer været i.
Den store har også været svær at få til at falde i søvn om dagen, men kunne ellers godt sove i en stillestående barnevogn.
Jeg savner også rigtigt meget at lave noget med min store dreng. Han skal altid vente, fordi den lille hele tiden kræver mig. Jeg ammer fuldt (og ofte), og da han ikke vil tage en flaske, giver det mig ikke meget mulighed for f.eks. at komme til spinning, som jeg rigtigt gerne vil.
Jeg havde ellers besluttet, inden den lille kom, at jeg ikke ville give ham nogle af de samme dårlige vaner i forhold til søvn, som den store havde, men det er værre end med den første, og det føles som om, at der gradvist kommer nye problemer til. Jeg er nervøs for, at jeg er godt i gang med at grundlægge nogle rigtigt dårlige søvnvaner for den lille, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det anderledes.
Kan du hjælpe mig med nogle gode værktøjer?
Mange hilsner
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.