Brev:
I gang med nyt (og bedre) putteritual (uden gråd)

Kære Helen,
Det har før været en stor hjælp med dine gode putte-råd til min datter – og derfor vender jeg tilbage til dig igen i håb om, at du kan hjælpe mig ud af en dårlig putte-cirkel.
Min datter er 2 år nu (og hvor er de dog søde og sjove i den alder) – og hun har aldrig været en rigtig god og stabil sover. Hun sover ikke så meget og vågner mange gange. Når hun vågner om natten, kan jeg som regel lægge hende igen med en sut den første og nogen gange også anden gang. Derefter kommer hun ind til os i sengen.
Vi har i lange tider haft en putning, der startede med bad, så grød, så tandbørstning og godnat til far, så historie på skødet i stolen i værelset, en sang og når hun var træt og groggy og næsten ved at sove, kom hun over i sin seng og faldt i søvn, mens jeg holdt i hånden og sang.
Siden i sommer er hendes ønske om kropskontakt blevet større og større, og hun er blevet siddende længere og længere på skødet. Her putter hun med hovedet på brystbenet eller kind mod kind og hånden i kavalergangen. Og er blevet mere og mere uvillig til at falde i søvn i sengen.
Jeg har tænkt, at hun havde brug for den ekstra tryghed. Der var et vuggestueskift og noget natteskræk og jeg under hende jo gerne hyggetiden på skødet. Min plan har hele tiden været, at vi jo nok kom tilbage til de gode rutiner.
Men:
Efter den seneste sygdom (ikke noget alvorligt, bare almindelig vuggestue-virus) – er det imidlertid gået helt galt. Hun vil ikke ned i sengen og bliver først vred, så rasende og hvis jeg ikke giver efter, til sidst bund-ulykkelig, når jeg lægger ...
... hende. Det kan jeg jo ikke have, så jeg tager hende op – og hun falder til ro og når jeg lægger hende igen – så starter vi forfra og sådan har vi et par dage fortsat i timer.
På skødet falder hun ikke rigtig i søvn, men ligger og putter og – oplever jeg – holder sig lidt vågen og klar til jeg næste gang siger: Skat – du skal over og ligge i sengen, så holder jeg dig i hånden og synger til du sover.
Så klynker hun og krammer lidt mere, og så starter gråden igen.
Hun prøver at foreslå, at vi lægger os ind i min seng – men jeg har indtil nu sagt nej – og tænkt, at det var da for alvor et skråplan. Men måske er det løsningen?
Jeg har set din DVD og læst i bøgerne og dine råd på nettet og er nået frem til – at det måske vil være en ide at få indført din ”stryge-tøj-metode” og også, at vi måske de første dage skal skubbe hendes sengetid, til hun er virkelig virkelig træt og dermed overgiver sig hurtigt til søvnen.
Men hvordan kommer vi overhovedet i gang? Hvad gør jeg, når jeg står med et barn, der græder og græder. Det er jo helt ubærligt og heller ikke rart for hende.
Skal hun direkte i sin egen seng med historie og slet ikke på skødet? Hvad gør jeg konkret første dag?
Det er (næsten) altid mig, der putter. Min kæreste har haft en del aftenarbejde og aftenskole – og så er det ligesom blevet sådan. Skal vi ændre på det nu? Vil det være nemmere, tror du, at det ikke er mig (og de stadig så kære bryster)?
Tusind tak for dine altid så gode overvejelser. Hvor er det godt, du vil stille dig selv og din viden til rådighed.
Mange hilsner
Anne-Katrine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...