Svar: I gang med nyt (og bedre) putteritual (uden gråd)
Kære Anne-Katrine
Tusind tak for dit brev og for dine søde ord til mig - det varmer kan du tro og naturligvis vil jeg dele lidt tanker med dig :)
Der er flere ting I kan gøre og nogle af de overvejelser du har, er naturligt en mulighed. Det lyder rigtig fint at holde fast i at hun falder i søvn i egen seng, så hun stadig forbinder sin seng med at stedet, hvor hun sover. Hun har en alder lige nu, hvor hun naturligt også afprøver lidt grænser og hvor hun udmærket er klar over, at når hun er i sin seng, så sidder I i stuen og hygger og det vil hun naturligvis være en del af. Hun vil ikke ligge for sig selv, hun vil være sammen med jer og derfor kan hendes vægring mod at skulle sove, godt handle om at hun protesterer over at skulle være alene, mere end om at hun er utryg ved at være alene ...
Det lyder også rigtig fint at putte hende lidt senere, så hun med sikkerhed er træt og parat til at sove. Med børn i jeres datters alder kan man godt komme ind i en rutine, hvor barnet leger, vil have vand, smider sutten, gentagende gange kalder osv. og hvor putteritualet trækker mere og mere ud. For at ændre dette, kan det være en god idé i en periode at putte hende så sent, at I med sikkerhed ved, at hun vil falde i søvn i løbet af 10-15 minutter, så hun igen får en rutine omkring putning og lærer at det handler om at sove og ikke om at lege ...
Det lyder også som en god idé at lade far tage over, fordi han sender nogle andre signaler end dig og nogle gange hjælper det hende til at slappe af og forstå at I rent faktisk mener det er sovetid nu, netop at I skiftes til at putte og skiftes til at gå ind til hende, berolige, sige nat-nat osv.
Og ja, det det lyder som en mulighed at prøve med "stryge tøj metoden" - dette for at vise hende at I er der, passer på hende og at hun trygt kan sove, men samtidig også lærer hende, at når hun ligger i sin seng, så skal hun sove, at I har noget praktisk at lave, når hun sover. Det er ikke fordi I sidder og hygger uden hende, det der foregår, ...
... når hun sover er ret kedeligt. Og samtidig også lære hende, at I ikke kan sidde hos hende i en time og vente på at hun falder i søvn ...
Så ja - alle de overvejelser du har gjort dig og måder I kan forsøge er alle sammen rigtig gode og der er intet i vejen for at I forsøger med det I nu tænker vil virke bedst.
Når jeg læser dit brev, så får jeg dog indtryk af at jeres datter har rigtig meget brug for nærhed og tæt fysisk kontakt. Det er fordi hun har brug for at mærke dig helt tæt på, at hun protesterer mod sin seng og at hun peger og viser, at hun hellere vil sove inde hos dig ... Mange børn begynder på dette i 2½ - 3 års alderen og jeres datter er kun lige blevet 2 år. Det er derfor lidt tidligt, men ikke desto mindre, så tænker jeg om det mon ville hjælpe jer at give hende en åben seng nu ...
Hvis hun sover i en juniorseng, så vil du kunne sidde på sengekanten hos hende, du vil kunne give hende fysisk kontakt, nærhed, holde hende i hånden, hun vil kunne lægge benene op på dig osv. imens du læser godnathistorie og snakker lidt om dagen og på den måde hjælper hende til ro - og hun oplever ikke at skulle skifte fra din favn og ned i egen seng, som hun oplever lige nu og som hun så tydeligt protesterer imod. Jeg tænker derfor at en åben seng kunne være en måde at imødekomme hende på og samtidig lære hende stadig at sove i egen seng.
Det eneste som taler imod er at hun ikke er ældre end hun er og at du skal være sikker på at hun ikke kan trille ud af sengen eller at hun føler det utrygt at ligge i en større seng. Det kan være en god idé at vælge en seng med sengehest, men hvor du stadig f.eks. kan sidde i fodenden og så hun stadig kan mærke dig og mærke at du er der. Alternativet kan være at I det næste ½ år bruger en stor madras på gulvet i hendes værelse og lærer hende at sove der. Stadig ved at hun ligger ved siden af dig og at du er der, læser osv. men uden at hun behøver opleve et skift ...
Jeg håber du kan bruge lidt af mine overvejelser videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

