Svar: Børnehavestart.
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe omvæltning for jeres datter at begynde i børnehave og hun vil og skal naturligt reagere på dette. Det er kun et sundhedstegn, at I nogle gange kan mærke, at det er svært for hende - og at hun naturligt nogle dage har mere lyst til at være hjemme ...
Jeres datter har været hjemme indtil nu. Det er rigtig dejligt at I har haft mulighed for at tilbringe så meget tid sammen og jeg er sikker på at det har været super for jer alle. Det er også rigtig dejligt, at du lige nu har barsel, så du har mulighed for at være fleksibel, når storesøster har brug for det, så hun nogle dage hentes tidligere, nogle dage afleveres lidt senere, nogle dage får lov til at holde fri.
Det kræver rigtig mange ressourcer af hende at være i børnehaven og derfor bliver hun naturligt nogle gange træt og nogle gange også ked af det. Jeg ved fra dine tidligere breve, at I har gået til rytmik, svømning, været på legepladsen osv. og jeres datter er derfor vant til at være sammen med andre børn, men der er naturligt forskel på at være det sådanne steder og så at være i børnehave. Der er naturligt også forskel på at lege med nogen hjemme, lege privat, ligesom der er forskel på om man leger med voksne, andre børn og om de andre børn er mindre eller ældre end en selv.
Det er naturligt sjovt og spændende for jeres datter at lege i børnehaven, at være sammen med de andre børn, spejle sig i dem, lære af dem - men det er også nogle gange hård læring. Børn der tager legetøjet fra hende, børn der skubber til hende, kaster sand på hende, går foran i køen hvor hun står og venter osv. Og der er også børn der taler grimt, som siger "du er dum" eller "jeg gider ikke lege med dig" eller "du må kun være med hvis ...
... ...". Den modstand har hun ikke mødt før og det gør det naturligt ekstra hårdt og udfordrende.
Det er en helt ny verden hun nu skal finde ud af at begå sig i og det er rigtig vigtigt at du støtter hende i at hun sagtens kan klare det og holder fokus på alt det sjove og dejlige der er ved at være i børnehave. Alt det spændende hun også oplever, netop sammen med de andre børn. Præcis som du skriver, netop støtte hende i at det er rigtig godt for hende at komme ud og få nogle børnehavevenner. Det er vigtigt for hende, også for at give hende nogle sociale redskaber, som hun skal bruge, når hun starter i skole på et tidspunkt.
Ligesom du naturligvis også skal lytte til hende og vise hende at du godt forstår at det er svært. Du må derfor godt sætte ord på nogle af de følelse hun har "jeg savner også dig skat", "jeg kan godt forstå du er træt" eller lignende, så hun hører at det er okay, at hun har det som hun har det. Og du må naturligvis også gerne lave aftaler med hende, så hun bedre kan overskue dagen "jeg henter dig, når du skal have frugt" som er en ting i løbet af dagen, som hun kan forholde sig til - hun kan jo ikke klokken. Du kan også lave aftaler med hende om noget I gør sammen, når hun kommer hjem, netop så hun fornemmer at du jo stadig gerne vil hende og ikke sender hende væk "når jeg henter dig, så skal vi bage boller" eller lignende.
Så ja, hun kan godt være "stresset over alt det nye", på trods af at I er det, støtter hende og giver hende masser af plads. Men det er okay - netop fordi I jo er der for hende og kan være fleksible og det lyder som en god børnehave, få børn, en gruppe der er til at overskue for hende og hvor hun på sigt vil trives rigtig godt :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

