Annonce

Annonce

Svar: Uro om natten


27. november 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte, trætte mor

Tak for dit brev og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Børn der ammes, spiser ofte hyppigere end børn der får flaske og nogle børn vil sove længere og mere sammenhængende på modermælkserstatning - nogen garanti er der ikke, for der er naturligvis også børn, som får ekstra maveuro, når de får modermælkserstatning og så sover dårligere af den grund ... Derfor er du nødt til at gøre det, som du umiddelbart fornemme vil være godt for jer.

Hvis du har lyst til at forsøge med en flaske, for at se om det gør en forskel, så vil jeg anbefale at du eller far giver flaske sen aften. Du kan altså bibeholde amningen hele dagen og også tidlig morgen, hvilket kan være rigtig rart og pratisk og så se om en flaske med modermælkserstatning eller tilskudsblanding (vælling) sen aften, vil kunne gøre en forskel hos jer. Det kan her være en fordel at far kan tage over, så du har mulighed for at gå tidligt i seng og få sovet lidt sammenhængende timer, før du atter skal amme, ligesom flasken med fordel kan gives i sengen, hvor jeres dreng sover, så han ikke oplever skiftet mellem at være i favn og blive puttet i sin seng. Det vil i givet fald være en god idé at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt.

Når man giver flaske, så er der altid en risiko for at han bliver så glad for den, at han begynder at foretrække flasken fremfor brystet og jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du naturligt producere og der er dermed risiko for at amningen stopper. Derfor skal du naturligvis overveje, hvad du ønsker i forhold til amningen fremover. Når det er sagt, så har din dreng dog også en alder, hvor han måske vil foretrække brystet og slet ikke vil have flasken og nogle børn vil faktisk også trives med både at få flaske og få bryst - nogen faste regler er der desværre ikke her ..:)

Planen for dagen ser fin ud. Nu hvor din dreng er 6 måneder gammel, så vil det dog være en god idé at forsøge med f.eks. lidt havregrød, som kan mætte ham mere end risgrød, ligesom grøntsagsmosen også skal udvides og han skal have kød, fisk osv. Mere og mere rigtig mad og dermed også mad, der mætter ham lidt ekstra. Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kan give ham mad i hånden som han selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt osv. Det stimulerer ham mentalt og det er vigtigt at han bliver stimuleret både mentalt og fysisk, netop for også at kunne sove godt, når han sover ...

Du skal naturligvis også være opmærksom på om han kan være syg og vågne fordi han har ondt, - forkølelse, hævede slimhinder, hoste, ondt i ørerne eller måske ondt for tænder, kan være en forklaring på at han pludselig vågner hyppigt om natten.

Hans alder og udvikling spiller også ind og rigtig mange børn vil i 6 måneders alderen sove uroligt, fordi de drømmer rigtig meget. faktisk vil mange forældre opleve en ændring i barnets væremåde ...


Annonce

... netop når barnet runder 6 måneder. Mange forældre føler at de i denne periode skal 'underholde' deres barn hele tiden, han kan ikke ligge særligt længe for sig selv, bliver sur, når han ikke kan få fat i legetøjet, får skubbet sig baglæns i stedet for fremad osv. og det føles let som om at man gir og gir og det eneste man får igen er gråd og utilfredshed. Sådan er det naturligvis ikke, men følelsen er der nogle gange ...

Og det kan naturligvis også påvirke både dig og ham, så overskuddet og tålmodigheden bliver mindre ...

Han er rigtig godt igang med at pludre og udvide sit verbale repertoire, han hviner, ler højt, begynder at pludre i både høje og dybe toner. Nogle gange kan han skrige så højt at han forskrækker sig selv, andre gange brummer han dybt og hæst. Han begynder også at bruge sine læbe og lave læbelyde som "bbrrr" og lignende. Og det er netop vigtigt at aktivere ham med lyd, hjælpe med med at bruge sine læber og udvide sit verbale repertoire - det kan du også gøre lidt på afstand, hvor han stadig kan se dig, og lytte til dig, men hvor du samtidig også kan lave nogle praktiske ting i løbet af dagen :)

Han har brug for at du hjælper ham med at blive bevæget og bruge sig selv fysisk. Det vil sige hjælper ham med at trække sig selv op til siddende stilling og derfra op at stå, hjælper ham med at krybe ved at presse skiftevis på venstre og højre fodsål, hjælper ham med at sige lyde og pludre i dialog med ham.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er sjovt for ham at få luftture, hvor du svinger ham, danser med ham og lader ham "flyve" gennem luften fra den ene til den anden. Han kan også trilles på maven hen over en stor gymnastikbold. Det er sjovt for ham at hoppe på dine lår og det er skønt at komme ud at se på verden. Enten siddende i en bæresele eller siddende i barnevognen og mærke vinden i ansigtet og blive fyldt af nye synsindtryk.

Alt sammen med til at gøre at hans dag bliver mere og mere inddelt i vågne og aktive perioder og perioder, hvor han sover, og alt sammen også med til at gøre at nætterne bliver bedre ...

Så når han vågner om natten, så prøv også at lulle ham videre i søvnen med kærtegn, en beroligende hånd på hans brystkasse, at holde ham i hånden osv. uden nødvendigvis at give ham bryst hver gang - så han lærer at sove om natten og ikke indtage mælk om natten - også fordi han, som du skriver, jo faktisk ikke virker sulten, men mere virker til at have brug for trygheden, trøsten og nærheden :)

Puttebamse eller putteklud kan sagtens bruges som en del af hans putteritual, men de fleste børn er mellem 12-18 måneder før de bevidst tager denne substitut til sig i stedet for mor ... Om natten vil han sandsynligvis have glæde af at du holder hans hænder og på den måde hjælper ham til at "få samling på sig selv", mere end han vil have glæde af puttekluden lige nu ... :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce