Annonce

Annonce

Svar: Verden bryder sammen flere gange dagligt


27. november 2012

Kategori:
Alder:
6 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mor til to seje piger

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres 6 årige datter. Der er ingen tvivl om at hun har det rigtig svært og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Børn i 6 års alderen, kan nogle gange have det rigtig svært og følelserne er store og dybe, men de har stadig rigtig svært ved at forholde sig til alt det de oplever og har svært ved at sætte ord på deres følelser. Nogle gange ved de naturligt heller ikke, hvorfor de reagerer som du gør - det kan være dråben der får bægeret til at flyde over og noget helt andet, der egentlig trykker og det har børn i denne alder ingen forudsætninger for at kunne gennemskue eller sætte ord på.

Man kan sige, at mange af de oplevelser barnet har, oplever det for første gang og netop, når man starter i skole, så kommer rigtig mange følelser i spil. Når man er 5 år gammel, så føler man sig ofte stor. Man er en af de ældste i børnehaven, man stortrives i hverdagen, kender reglerne, rollerne, legene - man har det rigtig godt. Man har ofte også en tro på at "far er den stærkeste i verden" eller at man selv er ret perfekt, der er ikke det, den femårige ikke kan klare ...

Men så starter skolelivet og der sker nogle ændringer. Pludselig finder man ud af at man måske ikke er perfekt, man oplever konkurrence, man oplever at der er ting man har svært ved, svært ved at forstå eller ikke kan finde ud af ... Og den 6 årige bliver ofte også bevidst om at det ikke er rart f.eks. at tabe i spil. Hvor den 5 årige kan blive dybt ulykkelig over at tabe, når familien spiller sammen, så kan den 6 årige pludselig også blive ked af det, hvis hun vinder i spil, fordi det smerter hende, at en anden så taber ... På den måde har den 6 årige lidt mere nuancerede følelser.

Retfærdighed og uretfærdighed betyder meget i denne alder og især mellem søskende, kan dette blive meget tydeligt. Der er ingen tvivl om at storesøster godt kan føle lillesøster som en rival særligt nu og det er vigtigt at I er opmærksomme på at fordele sol og vind lige og give storesøster plads - især når lillesøster er en "damptromle" ...:)

Det er svært at være i skolen - også selvom det er spændende og rart og hun trives der, så stiller det nye og store krav. Og det er hårdt at træne sin selvstændig, når man ikke er hjemme. Det er hårdt at være i skole, det er hårdt at være på fritidshjem og reaktionen kommer derhjemme, netop fordi hun hjemme kan være fuldstændig tryg og ved at I er der for hende - I er den trygge base i alt det, som er svært.

Når I oplever at verden er svær for hende at overskue, så giv hende mulighed for at udtrykke, hvad det er der sker. Det er vigtigt at hun kan prøve at sætte ord på, men når det er sagt, så er det også vigtigt at I ikke ...


Annonce

... udspørger hende eller giver udtryk for at hun må kunne forklare jer, hvad der er galt - for det tror jeg faktisk ikke hun kan.

Derfor kan det være en god idé ikke at spørge for meget, ikke afkræve forklaring, men i stedet prøve at give plads til, at det er okay at hun reagerer. Det er okay at hun bliver ked af det, det er okay at hun ikke kan sætte ord på - det kender I godt, sådan kan I også selv have det - så hun føler sig mødt og føler sig forstået. Og I må godt sige det direkte til hende "jeg ved godt at det kan være svært at sige, hvad der er galt, nogen gange er man bare ked af det, uden at man helt ved hvorfor, det er okay". Ligesom I også nogle gange kan sige til hende "vi er her for dig, vi vil rigtig gerne hjælpe dig, vi elsker dig" - uanset hvordan hun reagerer, opfører sig, hvad hun siger og hvad der sker - så hun mærker at I kan rumme det og hele tiden er der for hende.

Hvis hun nævner noget fra skolen eller der er en konflikt med lillesøster eller andet, så stil ikke modspørgsmål som "hvad gjorde du?", "Hvorfor gjorde du det?" eller lignende, prøv i stedet at sætte ord på situationen "det kan jeg godt forstå du ikke synes er rart", og har hun gjort noget forkert eller kan gøre noget andet en anden gang, så prøv at tale med hende om det, uden at kritisere hende, men for at give hende redskaber til hvad hun kan gøre en anden gang "næste gang ville det være rigtig godt, hvis du ..."

Og nogle gange kan det også være en rigtig god idé at tale med hende på et tidspunkt hvor der er ro og overskud til det. At I sætter jer ned og snakker med hende om, hvordan hun egentlig har det. Her kan det f.eks. nogle gange hjælpe at tegne smiley´s på et stykke papir - en glad, en neutral, en ked af det og så tale med hende om de forskellige følelser. I kan også tale med hende om at man nogle gange kan se glad ud udenpå men faktisk være ked af det indeni og hvad det betyder.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I kan også tale med hende om at I har læst at mange børn faktisk synes det kan være lidt svært at være 6 år fordi der sker så meget med børn i den alder - at få at vide, at andre faktisk også kan have det sådan, kan nogle gange hjælpe rigtig meget.

Det kan være en god idé at tale med hende om, hvordan hun gerne vil have I reagerer når hun bliver ked af det - om hun har det bedst med at gå på værelset og være lidt alene eller om hun helst vil have at I går med hende .. I kan godt lave små aftaler med hende om, hvordan hun tror det vil fungere bedst.

Det vil også være en rigtig god idé at læse bøger om følelser og tale ud fra disse. Jeg har tidligere givet jer lidt forskellige titler at gå ud fra - en tur på biblioteket kunne være en god idé :)

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce