Brev:
Søvn i egen seng

Kære Helen,
Tak for en god hjemmeside og nogle gode bøger, jeg har tit søgt råd og vejledning i dine svar til andre mødre og bruger med stor fornøjelse din bog om Børn og Mad. Nu er jeg dog selv kommet i en situation, hvor jeg godt kunne bruge et lidt mere skræddersyet svar til min lille dreng :-)
Jeg har en lille dreng på 8½ måned som trives rigtig fint. Han spiser godt, vokser som han skal, møver rundt og forsøger at kravle og er glad og nysgerrig.
Vi har tidligere haft en del søvnudfordringer. Ind til for nyligt sov han max 2-2½ ad gangen men det ændrede sig på magisk vis, da jeg stoppede med at amme. Ammestoppet kom naturligt og uden videre problemer. Nu får han en flaske Allomin 2 når han puttes omkring kl. 20.30 og igen en flaske omkring kl. 00.00-01.00 stykker, hvorefter han sover til kl. 07.00 eller 08.00, hvis ikke vi vækker ham, men da han skal starte i dagpleje i næste uge, er vi begyndt at vække ham lidt tidligere, for at få en mere fast rytme inden.
Han sover for tiden i vores seng. Årsagen skyldes at han på et tidspunkt ikke var til at få tilbage i egen seng, når først han var ammet, og jeg kunne forsøge i 1½-2½ time uden. Det blev for hårdt og vi ...
... var nervøse for at få vendt op og ned på dag og nat. Vi prioriterede derfor at både ham og jeg fik mere søvn, hvis han kom over til os i vores seng, og det fungere også ok, især efter at han er begyndt at sove længere stræk. Han kan stadig godt vågne en gang imellem og holde en lille fest eller ligge og nulre mor eller far i ansigtet, men falder som regel i søvn igen.
Han har pt lidt separationsangst. Det er ikke voldsomt, men når han er træt bliver han ked af det, når mor eller far forlader rummet. Endvidere skal jeg til at køre ham ind i dagpleje fra i næste uge (starten af december).
Jeg vil gerne have ham tilbage i sin egen seng og på sigt ind på sit eget værelse, men vil heller ikke give ham "flere projekter" end han kan magte. Da han starter dagpleje i næste uge tænker jeg, at det måske kan være for overvældende at begynde at vænne ham til egen seng samtidig? Hvordan griber vi det an, og hvornår bør vi begynde?
Et tillægsspørgsmål vedr. dagpleje. Vi har fri mellem jul og nytår, men bør vi sende ham i dagpleje et par dage, hvis muligt, nu hvor det er så nyt for ham, eller er det ok at have ham hjemme til han skal starte igen d. 2 januar?
Venlig hilsen
Stine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig