Svar: Hælder det ud, der er i koppen
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er ganske rigtigt at din datter lige nu er godt igang med at undersøge verden og det lyder som om at du reagerer meget fint - du forsøger ikke at gøre et alt for stort nummer ud af det. Du siger stille og roligt sige "Nej!" og så lader du en handling følge med. Det kan være at flytte koppen, som hun leger med, eller måske flytte hende fra bordet, som en markering af, at hun nu er færdig med at spise.
Tonen du siger nej med, har naturligt noget at sige, din ansigtsmimik og de signaler du sender har betydning, og det er vigtigt at du signalerer nej, når du mener nej. Nogle gange kommer vi til at grine, når vores børn gør noget uventet, for det er jo sjovt, når de, som de små filurer de jo er, nogle gange prøver grænser og overrasker os på forskellig vis. Men hvis vi griner eller prøver at undertrykke et grin, så spotter din datter det jo lynhurtigt og så vil hun naturligt forsøge igen, for det er spændende at udforske, hvad du egentlig synes - er det sjovt? Er det et nej? Eller hvad sker der...
Det betyder at der naturligt gerne må være forskel på måden du siger "Nej!" eller "Stop!" på, og så måden du siger "Ja!" på. Både i dit tonefald og i din mimik. Men det betyder ikke at du behøver råbe højt eller skal forskrække eller skræmme din datter, ligesom det er vigtigt at hun ikke føler sig forkert - det er svært :)
Det er rigtig godt at du er opmærksom på at lade din datter lege med vand, når hun er i bad. Det er naturligt lettere at ...
... lege med vand, kander, bøtter osv. om sommeren, hvor det er varmt end det er nu om vinteren. Men det er netop vigtigt at du lader hende lege, for at få stimuleret lysten til at lege med det våde element. JO mere du kan anerkende hende og den udvikling hun er i, jo bedre er det. Og jo mere du giver hende lov til at lege med vand uden for bordet, jo større sandsynlighed er der for, at hun ikke behøver lege med det, når hun sidder ved bordet.
Det er korrekt at børn skal prøve ting af igen og igen, og igen og igen. Børn afprøver hypoteser "hvis jeg slår med skeen ned i glasset, så siger mor nej?! - Ja det gjorde hun". Jeg prøver lige igen - det samme sker. Ny hypotese "Hvis jeg gør det igen, siger far så også nej?" - Ja det gjorde han ... Og barnet skal prøve det igen og igen, mange gange for tilsidst at have lært, hvordan verden hænger sammen og have forstået det. Nogle ting skal prøves rigtig mange gange, andre ting lærer barnet efter få gange ...
Og det er netop et godt tegn, at din datter nu begynder at se på dig, og du kan fornemme at hun ved, at du siger nej - hun kender reaktionen. Der begynder således at være et lille nej inde i hende, som hun begynder at lytte til, men lysten til at forsøge igen og igen er stadig for stor, og derfor prøver hun det af igen. Men stille og roligt, bliver hun i stand til at stoppe eller gøre noget andet og reagere på det nej, hun hører inde i sig selv :)
Det lyder således som om at I er godt på vej hjemme hos jer :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

