Brev:
Flaske sovende

Hej Helen,
Jeg fik nogle rigtig brugbare svar fra dig for 4 år siden, da min pige var baby, og nu har jeg brug for gode råd igen...
For 5 måneder siden fik vi en skøn dreng på 4390 gram og 55 cm, jeg ammede ham og der var ingen problemer.
Problemerne startede da han blev omkring 3 ½ måned, jeg ammede ham stadig og han fik en flaske en gang imellem. Før sov han godt om natten, men pludselig vågnede han 3 gange for at få mad, jeg slog det hen med, at det var en appetitspring, og han fik mad. Det stod på i uge, hvorefter det var meget svært at amme ham om dagen, han ville gerne lægges til, men efter 2-3 minutter slap han i et skrig. Sådan stod det på et stykke tid, og den lille mand stod helt stille på vægten. Min egen sundhedsplejerske mente, at han havde byttet om på nat og dag, så vi tog kampen, det endte så bare med, at han nærmest ikke fik noget at spise, og kampen var egentlig ganske nem.
Hun rådede mig så til at stoppe amningen og starte flaske. Det gjorde vi så - Han fik flaske om dagen og jeg ammede ham aften og nat, hvilket gjorde han begyndte at tage på, flakserne om dagen var en stor kamp, med svingende legetøj over hovedet på ham.
Til sidst kunne jeg ikke blive ved med at amme, da der ikke var mere mælk, og han skulle nu på ren flaske, hvilket resulterede i, at han kun fik omkring 750 ml. om dagen, og alle flasker var en kamp.
Så fandt jeg ud af, at jeg kunne give ham flaskerne sovende, hvor han tømmer flasken næsten hver gang. Ofte starter vi i vågen tilstand, hvor han falder i søvn, andre gange afviser han flasken, og så snart han sover, kan jeg tage sutten ud, og han spiser.
Han får flaske kl. 23 og kl. 04.00, disse er aldrig et problem, der vågner han selv og spørger efter dem, og selvom han er gal, vil han gerne tage dem, hvilket er helt umuligt om dagen, selvom jeg kan mærke han er vildt sulten... Oftes tager han 50 ml. ...
... vågen og så skal han ikke have mere, når jeg putter ham ½ time efter tømmer han flasken.
Det skal lige siges, at han har haft mave problemer siden han var helt lille, jeg har gået til kiropraktor, kranio sakral og zoneterapi, hvilket også har hjulpet i perioder. Han er tjekket hos lægen, og han fejler ikke noget. Jeg var til læge igen i denne uge, og endelig sagde han noget, som giver rigtig meget mening for mig. Han mener simpelthen, at han har en prop, som afføringen godt kan løbe udenom, men proppen kan godt gøre ham forkvamlet - Dette har været min egen teori, jeg har hele tiden følt at han var lidt forkvamlet, jeg troede bare ikke, at han kunne have en prop, når afføringen var fin at se på. Jeg har givet ham laktulose, men han mente jeg skulle prøve med movicol, som jeg nu er startet på.
Nu er mit spørgsmål så, kan der ske noget ved, at han får sine flasker sovende ??
Kan det være en spiseforstyrrelse, når han kun vil have dem sovende, han er bevidst om at han får dem, det kan jeg se??
Kan jeg fylde ham med mælk, som hans mave ikke kan klare (han vifter også nogle gange flasken væk i søvne, og så får han selvfølgelig ikke mere).... ??
Han vejer nu 8,6 kg og er 71 cm. lang, så han mangler absolut ikke noget.. Jeg vil bare være træt af, at skulle tage en kamp med ham, hvor han taber sig, nu når jeg lige har fået ham til at tage på, hvis det ikke gør noget, at han får flaskerne sovende. Han får nu i gennemsnit 950 ml. om dagen, og mere kan manden ikke klare.
Jeg er også begyndt på grød, som han synes er meget sjovt, men han kan ikke helt finde ud af det, han vil meget gerne have vand af kop....
Han udvikler sig fint, er mega selskabs papegøje, vil helst sidde på vores arm og så studere verden, han er meget aktiv, men han brokker sig også tit, hvor jeg føler maven er et problem...
Glæder mig til at høre fra dig....
Mange hilsner
LB
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.