Brev:
Trodsig 7 årig med mareridt

Kære Helen
Jeg har mine to store dejlige tvillingepiger på 7 år. De startede i skole i sommers i hver deres klasse og blev storesøstre for første gang 2uger efter skolestart.
De er meget forskellige. S er et meget følsomt ordensmenneske, der kan ofte prøver at afkode stemningen og kan også manipulerede sin tvillingesøster. M er mere følelsesmæssig ligetil, fjollet og et rodehoved. Vi oplever generelt, at de er velfungerende både socialt, mentalt og fysisk i skolen. Og de er glade for lillesøster -dog er M mere ubetinget glad for hende, hvor jeg oplever S mere tilbageholdende, hvilket vi accepterer som en normal reaktion på familieforøgelsen.
Vi kan mærke, at de er begyndt at prøve kræfter med os herhjemme. Og det er hertil min forespørgsel er.
S bliver mere og mere trodsig over for både mig, far og tvillingesøster. Det er som om hun træder ind i en rolle, der slet ikke er hende. Hun virker ligeglad med irettesættelser (selvom jeg ved, at hun slet ikke er det) og svarer meget igen. Hun snakker med sjællandsk accent (trods hendes meget jyske rødder) hver gang hun hun 'spiller' ligeglad og svarer igen. Hun råber aldrig, men påtager sig en ligeglad overlegen rolle. Nogen gange er hun lige ved at græde, men hun bider det i sig, hvilket er hårdt at se, da jeg altid har fortalt dem om vigtigheden af at snakke sammen. Jeg er også ved at være træt af ikke at lave andet end at skælde hende ud.
Jeg vil jo bare gerne hygge med hende og synes det er synd, at hun får sat sig i en træls situation gang på gang. M er også ...
... trodsig og svarer igen, men det foregår med følelser og hun er til at tale med. S har også et stort behov for at hævde sig over sin tvillingesøster. Jeg har bl.a fundet M ulykkelig på sit værelse, hvor S sad næsten frydefuld og havde erobret M's legekammerat (trods hun havde sin egen) og havde forvist M fra værelset.
Jeg har både skældt ud, haft forklarende/opklarende snakke, prøvet at vælge mine kampe med omhu og har startet hver dag på en frisk -intet virker indtil videre.
Er det normalt at have en miniteenager i huset? Findes der måder at håndtere en trodsig 7 årig, for ligenu føler både mig og far, at vi har fejlet som opdragere, hvilket er meget frustrerende. Vi vil begge meget gerne hjælpe hende ud af rollen og tilbage til at være S på fuldtid, som er en fantastisk varm og kærlig pige.
Begge mine store piger har altid lidt af mareridt, hvilket er kommet igen på fuld styrke. De kan have mareridt op til 3 gange på en nat, hvilket forstyrer deres (og vores) nattesøvn. De bliver altid putter med historie og kram, så vi afslutter altid dagen godt uanset, hvor trodsige de måtte have været og de bliver altid trøstet om natten, når de har mareridt. Kan det have en sammenhæng med trodsigheden? De drømmer oftest om tyve, der stjæler dem fra os og børnelokkere.
Jeg ved ikke om så store børn også gennemgår udviklingstrin? For det føles som om både dag og nat er kørt ud på et sidespor. Eller skal jeg se det hele som en reaktion på sommerens begivenheder og regne med at der falder ro på gemytterne på er tidspunkt?
Hilsen mig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.