Annonce

Annonce

Svar: Hvornår kan man begynde at rette på babys opførsel?


30. november 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er ganske rigtigt at jeres datter lige nu ofte kommer til at hive jer i håret, tager fat i tøj, slår, kradser eller lignende - ikke for at gøre jer ondt, gøre jer kede af det eller i nogen ond mening, men fordi hun naturligt har svært ved at kontrollere sin krops bevægelser - og også fordi hun naturligt tager fat i det, som hun synes er spændende og som hun kan se og netop hive fat i. Hendes lyst til at udforske er naturligt stor og hun griber alle chancer hun har :)

Hun begynder med den alder hun har nu, at forstå at små sætninger og kan følge små opfordringer - f.eks. når I siger "vinke", så vinker hun eller hvis I siger "hvor stor er du?" så kan hun måske række armene op over hovedet, for at strække sig. Og på samme måde kan I også begynde at sige "nej!" og/eller ryste på hovedet og lære hende, at der er noget I ikke vil have ...

Men, når det er sagt, så går der stadig rigtig lang tid, før hun begynder at kunne stoppe selvom I siger nej og hun er nødt til at prøve tingene af mange gange, for at undersøge og udforske. Hun skal både finde ud af hvordan ting fungerer, hvad der sker, når hun f.eks. banker skeen ned i bordet - hvordan det lyder og hvor maden ryger hen, ligesom hun også skal undersøge jeres reaktioner på det hun gør. Der er rigtig meget der skal undersøges og udforskes og det er vigtigt at I anerkender dette.

Derfor er det en god idé hvis I kan prøve at holde fokus på det I gerne vil have, og ikke det hun gør forkert. Så i stedet for at ...


Annonce

... skælde ud af over at hun f.eks. leger med maden, så er det en god idé at sige "ind i munden skat, mmm mam mam, smager godt, ind i munden" eller lignende, så hun hører at det er sådan hun skal spise, det er der maden skal hen.

På samme måde er det en god idé, når hun f.eks. protesterer over at ligge på puslebordet og ikke vil have skiftet ble - at inddrage hende, så hun f.eks. selv løfter numsen "løft numsen skat, løft", når du lægger bleen under hende. I stedet for at skælde ud over, at hun ikke ligger stiller.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og hvis hun generelt har tendens til at hive fat i håret, så er det en god idé at sætte håret op i en periode, så hun ikke så let får fat i det. Ligesom at I skal prøve at aflede hende, hvis hun slår ud efter jer - jo mere I kan forhindre at hun når dertil, hvor hun forløber sig, jo bedre er det.

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen stille og roligt blive bedre til at styre deres motoriske bevægelser og dermed deres arme - men stadig er det svært at finde ud af at ae og ikke tage for hårdt ... Men det er helt rigtigt at sige "ae ae" og vise hende hvordan :)

Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", hvori jeg netop beskriver hvordan små børn udvikler sig, hvorfor de gør som de gør og hvordan vi så kan støtte dem videre - netop støtte deres naturlige udvikling, uden at hæmme dem, som du så fint skriver :) Mange fædre har sagt til mig at de er rigtig glade for den bog og da far jo har barsel hos jer, så var det måske noget far kunne tænke sig ...

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce