Annonce

Annonce

Svar: Forkølelse


1. december 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Karin

Tak for dit brev og håber at det går lidt bedre med lillepigen nu :)

Det er desværre mere reglen end undtagelsen at børn bliver syge, når de starter dagpleje eller vuggestue og risikoen for sygdom bliver ikke mindre i efterår og vintermånederne.

Når jeres datter starter i dagpleje, så møder hun naturligt et nyt bombardement af forskellige bakterier, vira osv. Mange børn på et sted, ofte forkølede og snottede børn øger risikoen og samtidig har børnene også en alder, hvor de naturligt bruger hinandens sutter, kommer legetøj i munden, har tæt fysisk kontakt osv. Samtidig er det at skulle hjemmefra, være adskilt fra forældrene, skulle forholde sig til nye rutiner, børn og voksne naturligt en stress-situation og dermed er barnet naturligt også mere modtagelig for sygdom.

Så helt undgå sygdom kan I nok ikke - og det skal I nok heller ikke, for det er netop når hun bliver syg, at hun også styrkes, at hendes immunforsvar bygges op og faktisk siger man, at det tager 2 vintre med snot og sygdom, før barnets immunssystem er blevet så stærkt, at man ikke har helt samme sygdomsfrekvens mere .. Hvis det er en trøst ...:)

Når hun bliver 1 år, så kan I give hende en mulitivitaminpille dagligt. Den skal knuses eller knækkes i kvarte, så hun ikke får den galt i halsen. Indtil da vil det være rigtig godt, at hun stadig får jern og d-vitamin. Alternative produkter, naturlægemidler osv. anbefales ikke til børn under 2 år.

Det vil være rigtig godt at du forsøger at styrke hendes immunforsvar via kosten. Jo mere varieret og sundt du kan få hende til at spise, jo bedre er det. Det er f.eks. en god idé at hun får fisk flere gange ugentligt - gerne næsten hver dag. Fisk indeholder gode vitaminer og også selen, der virker som antioxidant og dermed styrker immunforsvaret indefra.

Fisk kan gives som frokost, smørbart fiskepålæg som sildepostej, rognguf eller makrel, det kan også være tun, fiskefrikadeller, fiskefilet, rejer, muslinger eller lignende og så gives fisk også om aftenen - gerne forskellige former for fisk som laks, rødspætte, ...


Annonce

... torsk, hellefisk eller hvad I nu kunne tænkes at spise.

Det er også vigtigt at din datter ikke udsættes for træk og kulde og at du sørger for at hun holdes lun især på brystkassen og på fødderne. Lune indesko og tre lag på brystkassen kan være en god idé - det kan være en undertrøje, en langærmet bluse og en trøje ud over, så holdes hun godt varm på kroppen.

Bodystockings der holder sammen på midten, er ofte rigtig godt, netop fordi hun har en alder, hvor hun bevæger sig meget rundt. Uldundertøj og nattøj, som du har købt er rigtig godt - det hjælper hende også til at holde varmen og sikre at hun hverken bliver for kold eller for varm. Uld kan også være en strikket uldtrøje, som hun kan få af og på efter behov.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Håndhygiejne er vigtigt. Håndvask er meget vigtigt til at bekæmpe forskellige vira og især mellem småbørn er det vigtigt at være opmærksom på hygiejnen. Din datter bør have vasket hænder i forbindelse med bleskift, - voksne skal ikke kun vaske hænder på sig selv, men også på barnet. Hun bør have vasket hænder i forbindelse med måltider og også hvis hun får pudset næse. Og ja - du må meget gerne vaske hendes hænder med sæbe - vælg en mild uparfumeret sæbe, gerne svanemærket. Og ja, du må også gerne bruge håndsprit eller håndgel, hvis I er på tur og ikke har mulighed for at komme i nærheden af vand. Vælg igen en håndgel som er uden parfume, parabener eller andre hormonforstyrrende stoffer og gerne svanemærket. Spørg på apoteket.

I dagplejen er der sandsynligvis nogle retningslinjer, der skal følges omkring hygiejne - netop omkring håndvask, pudsning af næse, afspritning af pusleplads, rengøring af legetøj, soverum osv. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nogle retningslinjer for hygiejne i vuggestue og dagpleje.

Det er naturligt at hun sparker dynen af om natten og derfor er det rigtig godt at du giver hende undertøj og nattøj i uld, så hun stadig holder varmen, selvom dynen sparkes af. Juniordyne anbefales først fra 1 års alderen ...

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke - og god bedring:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce