Brev:
Rykke nattesøvnen en time?

Kære Helen
Så har vi igen et spørgsmål vedr vores søns søvn. Han er nu 8,5 mdr og begyndt at tage lidt længere lure ila dagen, hvilket er godt.
Vores spr går på nattesøvnen.
Han er indtil nu oftest blevet puttet senest kl. 18, fordi han har været så træt der, men nu prøver vi at skubbe det lidt, da han vågner tidligere og tidligere om morgenen. Når han bliver puttet, sover han indtil kl ca. 1-2, hvor han bliver ammet, skiftet og lagt til det andet bryst - herefter lagt tilbage i sin seng uden problemer.
Udfordringen kommer, når han vågner næste gang, hvilket er cirka kl. 4.00. Her har vi hidtil kunnet få han til at sove et par timer mere ved, at han har ligget i vores seng og ammet lidt indimellem. Det prøver vi stadig, men ofte virker det som om, at han er helt frisk og klar på dagen – og falder ikke i søvn igen efter kl. cirka 4.00 – 4.30. Vi har også prøvet at lade ham blive i hans egen seng, men det virker slet ikke. Vi har prøvet ’alt muligt’ for at få ham til at sove igen, men han virker faktisk udhvilet, så det er hverken let eller fair. Han vil dog ikke ligge og lege og pludre alene men have vores selskab (han er ikke sulten).
Vi har derfor de seneste uger forsøgt at rykke putningen med 10 ...
... minutter af gangen, som du har beskrevet, men det virker ikke – tværtimod vågner han nogle gange tidligere, jo senere han bliver lagt.
En anden ting – som også spiller ind – er at han de seneste to dage har taget en meget lang lur sidst på eftermiddagen (3-4 timer), hvilket har betydet vi først har puttet ham kl. 19.30-20.00 (hvor han var træt og det var også 1,5 time senere end normalt). Men heller ikke det har betydet at han har sovet længere end kl. 4.00.
Vores spørgsmål er derfor:
- Hvordan rykker vi rytmen en anelse, så han puttes ca 19.30/20.00 og så kan sove det tilsvarende længere – til kl. 5.30 -6.00?
- Når han tager en meget lang lur sidst på eftermiddagen, hvilket kommer til at skubbe hele aften/natte-rytmen, skal vi vække ham? Eller lade ham sove, selvom han så vågner fra lur kl 19.00, hvor han normalt lige er blevet puttet til natten?
Han sover en formiddagslur på cirka 1,5 – 2 timer, og vi prøver at give ham en lang lur efter frokost (så han ikke behøver en sidst på eftermiddagen), men her vågner han typisk efter 30-40 minutter. Og så er han så træt ca kl 16., at han har brug for en lur.
Han spiser som han skal og er en glad og let baby.
PÅ forhånd tak for svar.
Venlig hilsen
I
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.