Svar: Motorisk hurtig
Kære mor til temperamentsfuld vildbasse
Tusind tak for dit brev og dine skønne ord til mig - det er virkelig dejligt at du kan bruge mine svar og synes det er en stor hjælp, selv langt væk fra Danmark:)
Jeres datter er motorisk rigtig godt igang, det er bestemt ikke at overdrive at kalde hende fremmelig på dette punkt. Og I skal naturligvis støtte hendes udvikling og lyst til at bruge sig selv så meget som muligt.
Det der er vigtigt er, at det er hende selv der f.eks. trækker sig op. Hun må gerne rejse sig ved tingene, men det er hende der gør det. Det er ikke jer, som rejser hende eller forsøger at få hende til at stå ...
Det samme gælder, når hun kravler. Det er rigtig flot at hun mestrer det og kan det og hun skal have lov til at kravle så meget som muligt. I skal ikke forhindre hende i det, men skal naturligvis sikre, at hun ikke kan kravle steder hen, hvor hun kan komme til skade og skal på den måde sikre omgivelserne.
Og det gælder også når hun sætter sig på knæ, hvis hun selv gør det, så er det helt fint, men I skal ikke sætte hende op på knæene. På den måde skal I stole på at hun motorisk er parat, at hendes muskler, knogler osv. er stærke nok, netop når hun gør det selv.
Hun skal endnu ikke lære at gå - men det kommer hen af vejen. Hendes kravleperiode vil sandsynligvis være lang og det at gå har rigtig mange faser. Det er således vigtigt at I ikke tager hende i hænderne og begynder at gå med hende, det er hun for lille til. Men trække sig op, øve sig i at sætte sig, forsøge at finde balancen og netop styrke sin balance ved at bevæge sig så meget som hun gør, det er rigtig fint.
Faser i at lære at gå:
1. Barnet trækker sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde ...
... fast med hænderne og flytte sine fødder.
2. Barnet bruger kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan, når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.
3. Barnet øver sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.
4. Barnet forsøger at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel, som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.
5. Barnet vakler forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.
6. Barnet begynder at gå helt selvstændigt.
Med hensyn til skiftning og at det er svært at ligge stille på puslebordet, så kan det være en god idé at gå over til buksebleer. De kan trækkes op og ned ligesom et par underbukser og det betyder at hun nogle gange kan stå op, hvis det kun er en tisseble der skal skiftes. Det kan igen gøre det mere acceptabelt at ligge ned, når der er afføring og grundigere vask er nødvendig.
Det vil også være en rigtig god idé at du lader hende hjælpe til. Og hun kan her selv løfte numsen. Når hun ligger på ryggen, så få hendes fodsåler sat i bordet, hvor hun ligger og sig så "løft numsen, løft numsen skat" og lær hende at det betyder at hun skal løfte underkroppen om (imens fødderne er i pladen) og på den måde kan du lægge en ren ble under hende og hun føler sig medinddraget.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig glædelig jul ... hvis I holder det hos jer ...:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!