Svar: Amning, flaske, skemad
Kære mor med ammepuden
Tak for dit brev og velkommen til :)
Lad mig starte med at sige, at det er super flot at du stadig ammer. Med den start i har haft, skinne, amning med brik osv. er det super flot at du har holdt fast i amningen og det har været og er rigtig godt for jeres dreng - især når både mor og far har tendens til allergi:)
Nu hvor jeres dreng er blevet fire måneder, er der i forhold til allergi ikke noget i vejen for at du giver ham erstatning. I følge Sundhedsstyrelsen, så har flere undersøgelser vist, at man "hos børn med særlig risiko for allergiudvikling kan nedsætte, men ikke fjerne, risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis børnene ernæres udelukkende med modermælk og/eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første 4 levemåneder ... ". Derudover skriver de blandt andet "der er heller ikke dokumentation for effekt af diæt til barnet efter 4-måneders-alderen" (Anbefalinger for spædbarnets ernæring, Sst. 2006).
I kan altså prøve med Pepticate, som I allerede har indkøbt, men I kan også give ham almindelig modermælkserstatning. Evt. erstatning på brik, da I netop gerne vil bruge det, når I er på tur - det kan være praktisk :)
Når alt dette er sagt, så er der naturligvis altid en risiko for at amningen stopper når og hvis man begynder at give flaske. Det handler om at det er betydeligt lettere for barnet at spise af en flaske, hvorfor nogle børn vil foretrække dette - afvise brystet og søge flasken i stedet. Og når man ammer med brik, så er der en større risiko for dette.
Det handler også om at jo mere flaske man giver, jo mindre mælk vil du producere. Din mælkeproduktion afhænger af, hvor meget brystet stimuleres. Så jo mere din dreng dier hos dig, jo mere mælk producerer du, jo mere han får flaske, jo mindre dier han hos dig og jo mindre mælk producerer du. Og jo mindre mælk du producerer, jo mere skal han arbejde for at få det og igen - jo mere irriteret kan han blive på brystet og jo mere kan han foretrække ...
... flaske.
Hvad der vil fungerer bedst hos jer, skal I naturligvis overveje og det kan godt være at du vil kunne gøre begge dele - amme f.eks. 6 gange i døgnet og give flaske 1 gang i døgnet. Det kan også være at du finder ud af, at det er rart med flasken og at det således ender med at passe jer godt at gå mere og mere over til flaske. Det kan være at jeres dreng slet ikke vil tage imod og acceptere flasken, men foretrækker den ægte vare, sådan er det også nogle gange ... ingen faste regler her.
Der er naturligvis også den mulighed at du vælger at malke ud og give din dreng udmalket modermælk i flasken ...
Hvis du vælger at give flaske, så kan det være en god idé at gøre det som supplement til amningen, så han lægges til brystet først og får flaske derefter, netop fordi brystet så stadig stimuleres. Du kan dog også vælge at erstatte en amning med flaske, vel vidende at de vil nedsætte din mælkemængde mere - men til gengæld jo så kan have andre fordele :)
Op til børn er 4 måneder gamle er deres døgnbehov 1/6 af deres vægt. Det betyder at hvis han vejer f.eks. 6000 gram, så er hans døgnbehov 1000ml. Fordeles dette på 6-8 måltider, så vil han have brug for mellem 125-170 ml til hvert måltid. Nogle måltider vil ofte være større end andre, således at han måske spiser mere først på dagen end sidst på dagen, hvor han så til gengæld ofte spiser hyppigere. En flaske med ca. 150 ml vil sandsynligvis være passende ...
Det lyder til at hos jer kunne det være udmærket at forsøge med flaske og så vente lidt med skemaden. Han lyder ikke helt parat til skemad endnu og må meget gerne vente med dette. Skemad bør han starte med før han fylder 6 måneder :)
Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og mad". I den kan du læse om forskellige fødevarer, hvordan du går i gang med skemaden, hvor meget, hvornår osv. Og jeg guider igennem måned for måned indtil din dreng er 18 måneder gammel ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

