Annonce

Annonce

Svar: Udpumpet modermælk


7. december 2012

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre at du kunne bruge mit tidligere svar:)

Du kan godt vælge at malke ud og give din datter modermælk på flaske. Du kan malke ud med en brystpumpe eller ved håndudmalkning. Når du malker ud, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at mælken er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og skolder dem mellem hvert brug.
4) Køl den udmalkede mælk ned under koldt vand og skriv dato på.
5) Frys mælken ned med det samme eller
6) Mælk som er udmalket inden for samme døgn fryses samlet. Det er dog vigtigt at mælken er nedkølet hver for sig og er opbevaret i køleskab inden det hældes sammen.

Når mælken skal tøes op, tager du plastikflasken og stiller den i en skål/kande med varmt vand og giver den med det samme. Alternativt tøes mælken op i køleskab eller optøes i mikrobølgeovn. Mælken skal varmes op til mellem 36-37 grader før den gives til barnet og opvarmet mælk kan ikke gemmes.

Mælken kan pga fedtindholdet godt se anderledes ud, men har du fulgt ovenstående retningslinier er mælken fin og din dreng kan roligt spise den.

Frisk udmalket mælk kan holde sig 3 døgn i køleskab. Hvis du ikke ønsker at bruge mælken inden for de næste tre dage, kan du nedfryse den til senere brug.

Når du skal bruge mælken fra fryseren, så kan du sætte beholderen med den frosne mælk i koldt vand for hurtig optøning eller du kan lade mælken tø op i køleskab. Optøet mælk må ikke nedfryses igen. Hvis det ...


Annonce

... skal gå meget hurtigt, så kan du også tø mælken op i varmt vand eller mikrobølgeovn - mælk optøet på denne måde skal bruges med det samme.

Den friske mælk kan som sagt holde sig 3 døgn i køleskab ved 5 grader. Stil mælken bagerst i køleskabet og ikke i lågen, da lågen kan være varmere.
Frossen mælk kan holde sig i fryser ved minus 18 grader i 3 måneder.
Optøet mælk kan holde sig et døgn i køleskab.

Hvis du vil medbringe udmalket modermælk på tur og du derfor ikke har det på køl ved max 5 grader, så vil jeg sige at det skal bruges inden for en time.

Du kan godt tage frossen mælk direkte fra fryseren og lade det tø op undervejs, men igen skal det bruges inden for "rimelig kort tid" - hvor hurtigt må afhænge af hvor varmt det er. Lige nu ligger sneen høj og vi har masser af frost, så her kan mælken holde sig lidt længere i pusletasken, end på en varm sommerdag. Der er dog ikke problemer med at du f.eks. tager udmalket modermælk med fra fryseren, kører i mødregruppe og sætter mælken i køleskab der.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du kan på samme måde godt medbringe en flaske med udmalket modermælk sammen med et par frostelementer i en køletaske og så køre i centeret for at handle - og så låne en mikroovn på en cafe eller lignende, hvor du så kan lune mælken til din dreng, før den gives.

Skal du på en længere tur, hvor du ikke har mulighed for at holde mælken kold og ej heller mulighed for at opvarme den inden den gives, så vil jeg anbefale at du bruger modermælkserstatning på brik. Mælken på brik er steril og den kan derfor (i modsætning til udmalket modermælk) kommes ned under dynen til din dreng og er således kropstemperatur, når den hældes på flaske og gives.

Og ja - du bør give opvarmet mælk på flaske, og ikke kold mælk :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce