Annonce

Annonce

Svar: Børnesydomme - Røde hunde


10. september 2004

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Lene

De fleste børn kan sidde før de lærer at kravle. Hvordan er din datter til at sidde? Jeg tænker om hun sidder frit og om hun fra siddende stilling kommer op i kravlestilling og fra kravlestilling tilbage til siddende stilling, hvis hun gør det, så kommer det andet efterhånden.

Det er jo en proces og øvelse gør mester. I kan hjælpe hende med at bevæge sig rundt på jer, når I ligger på gulvet, I kan gynge hende i en baby-gynge (ikke en hoppegynge) og I kan hjælpe hende ved at holde hende i hænderne, når hun ligger på ryggen og lade hende selv trække sig op at sidde.

Med hensyn til Røde hunde, så er det rigtigt at små børn godt kan få røde hunde, det er dog sjældent da de fleste børn idag jo bliver vaccineret, som du skriver, i 15 mdr´s alderen. Risikoen for at hun er smittet er altså lille. Hvis din datter har fået røde hunde så kræver det derfor at hun har haft kontakt til en person som havde sygdommen. Røde hunde overføres fra den syge til den raske igennem dråber, f.eks. når en hoster eller nyser. Dråberne når frem til mund, hals og næse og ...


Annonce

... sygdommen spreder sig til resten af kroppen.

Der kan gå mellem 2-3 uger fra man bliver smittet og til sygdommen bryder ud. Derudover vil hun virke lidt forkølet og få ømme og hævede lymfeknuder i nakken. Selve udslættet viser sig som ganske små blegrøde eller let brunlige pletter, som i ansigtet og måske også på kroppen hurtigt flyder sammen. Udslettet starter ofte omkring ørerne og breder sig derefter ned over kroppen. Det kan veksle fra time til time og det er væk igen i løbet af to-tre dage.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Der findes ikke noget decideret behandling mod røde hunde og det smitter også før at sygdommen bryder ud. Har man først haft røde hunde, så får man det ikke igen.

Selvom din datter ikke virker synderligt påvirket, så synes jeg fortsat at du skal kontakte lægen. Nu er det week-end, men jeg synes alligevel at du skal ringe og konferere med vagtlægen. Jeg har ikke mulighed for at se det udslæt din datter har og problemet er at børn kan have udslæt af mange forskellige årsager. Det vil derfor være relevant at en læge ser på din datter.

Fortsat god bedring med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce