Annonce

Annonce

Svar: Urolige nætter!


11. december 2012

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Og stort tillykke med 1 års fødselsdagen!

Jeg vil gerne give jer lidt forslag, som I kan arbejde på mellem jul og nytår ...:)

Du fortæller at lillepigen ofte sover 3 timer til middag i dagpleje. Det er rigtig fint - jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, om hun mon ville trives bedre med 2 lure dagligt - en formiddagslur på måske 45-60 minutter og så en eftermiddagslur på ca 2 timer ... Det kunne være et forsøg værd at skille hendes søvn. Da hun ikke er ældre, kan det være en mulighed og det kan faktisk være med til at gøre at eftermiddagen ikke blive helt så lang, at hun ikke bliver helt så overtræt og derfor har så svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen ...

Jeg tænker også at det er rigtig vigtigt at I sikrer hende mange små måltider dagen igennem og at det vil være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød, som en del af hendes putteritual. Grøden skal stille og roligt gøre det ud for flasken og skulle også gerne give hende lidt ekstra mæthed, så hun ikke behøver den ekstra flaske sen aften.

Jeg vil også foreslå jer at indføre et aftenbad, gerne 1-1 ½ time før hun puttes. Det kan være med til at give hende en ro i kroppen og gøre at hun har lettere ved at slappe af og overgive sig til søvnen, når I putter hende. Det betyder at hun f.eks. vil kunne spise aftensmad kl 18, komme i bad kl 18.30 og få godnatgrød kl. 19.30 blive puttet til natten kl ca 20 ... Altså meget som de tidspunktet I allerede har skitseret.

Det er også vigtigt at I sørger for at holde et fast stå op tidspunkt hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend, ligesom det er vigtigt at tidspunkter for søvn, mad og aktiviteter dagen igennem ikke bør variere for meget. Jo mere ens dagene er, jo mere ens dagsrytme, jo mere ens vil hendes indre ur også være og jo lettere vil det være at putte hende, når hun viser træthedstegn - jo lettere bliver hun også at aflæse.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 6.45-7: Havregrød, letmælk af kop.

Afleveres i dagpleje

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur og sover måske 45 minutter fra 9.15-10

Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleret med grøntsager, kød, fisk, pasta, ris osv. Eller det kan være varm middagsmad, vand af kop.

Banan og en kop lun mælk og puttes til middagslur kl ca 13-13.30 og må her så gerne sove et par timer (dog ikke senere end kl 16)

Hentes efter lur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtgrød, grød, tykmælk med revne æbler eller lignende ligesom nu, vand af kop.

Aften 17.30-18: Familiemad, kød, ...


Annonce

... fisk, ris, pasta, sovs, grøntsager osv. Almindelige børnevenlige retter ligesom nu. Der skal være mos og mad i stykker og I skal stadig hjælpe hende med at spise mos :) Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Godnatgrød - det kan være en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød - det mætter godt over længere tid.

Puttes med flaske til natten ca kl 20 ...

Vågner hun om natten kan hun tilbydes lidt vand som tørstslukker ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er vigtigt at Zidsel ikke længere falder i søvn med sin flaske om aftenen. Det er vigtigt at hun får mindre og mindre mælk og lære at sove uden at have flasken i munden. Lige nu flyttes hun sovende fra jeres favn og over i egen seng og det betyder at hun naturligt vågner op og søger både flaske og jeres favn igen og igen hele natten. Det er derfor hun ikke kan sove, uden at I tager hende op og sidder med hende.

Hun er derfor nødt til nu at lære at sove uden sin flaske i munden og også nødt til at blive puttet i sin seng før hun sover helt. Det handler om søvnassociationer. For nogle vil det være en hjælp i en periode, at give barnet flaske i sengen, så hun først lærer at komme væk fra jeres favn og kommer væk fra at være i bevægelse og netop forbinder sengen med stedet, hvor hun falder i søvn. Derefter skal I så arbejde på at få flasken fra hende, så hun ikke sutter sig i søvn, men slipper flasken, pludrer lidt til jer, smiler, triller om på siden og sover. Og stille og roligt skal mælken i flasken, så trappe ud, og hun skal lære at sove uden flaske. Det er også skidt for hendes tænder, på sigt at få flaske efter tandbørstning ...

De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de tager en puttebamse og/eller en putteklud til sig og det er derfor helt naturligt at jeres datter ikke er helt parat til dette endnu. Det er dog en god idé at I forsøger at holde fast i dette, så det stille og roligt kan blive en substitut for jer. Det vil sige at dette i løbet af de næste måneder erstatter flasken, ligesom I også kan indføre en godnathistorie, en godnatsang eller lignende. Hun har stadig brug for at mærke at I er der, men stille og roligt skal hun lære at det at sove betyder at hun ligger i sin seng, finder roen og falder i søvn, netop fordi I er der for hende, beroliger og betrygger, men uden at I går rundt, giver flaske osv.

Så jeres udfordring og det I skal arbejde på nu er, at lære jeres datter at falde i søvn uden at falde i søvn med flasken i hånden og uden at falde i søvn i jeres favn. For det er først, når hun kan dette, at I kan få hende videre i søvnen om natten uden igen at skulle sidde med hende ...

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Og rigtig glædelig jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce