Svar: Stop med sutteflaske - 15 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og dit fine spørgsmål og hvor dejligt at høre fra dig igen - det lyder som om at det går godt hos jer .. :) Dejligt!
For mig er det rigtig vigtigt at stop med sutteflaske sker stille og roligt, så barnet kan følge med og så barnet stadig forbinder det at komme i seng med noget trygt og rart. Det er således vigtigt at flasken erstattes med et nyt og dejligt putteritual og ikke bare fjernes fra den ene dag til den anden.
Med den alder jeres dreng har nu vil det være en rigtig god idé at introducere en puttebamse og eller putteklud. Dette kan bruges sammen med flasken og stille og roligt tage mere og mere over og de fleste børn er netop mellem 12-18 måneder, når de begynder bevidst at bruge en sådan ting.
Det vil også være en rigtig god idé at introducere en godnathistorie, som han kan få læst højt samtidig med at han lige nu så både har sin flaske og sin puttebamse/klud.
Jeg forestiller mig altså at han 1-2 uger endnu fortsat putte med sin flaske, men samtidig også med historie, snakke lidt om dagen, godnatsagn, I sidder hos ham, læser, han ligger i sin seng, putter med bamsen osv. Og samtidig med dette så skærer I mængden af mælk i sutteflasken ned, så han får mindre og mindre. I stedet for 240 ml, så får han 220, så 200, så 180, så 160 osv. og tilsidst går han over til at få lidt lun mælk af en kop.
Hvis han ikke allerede får en ...
... godnatgrød som en del af sit putteritual, vil det være en rigtig god idé at giv ham det nu, så I er sikre på at han ikke er sulten når han går til ro for natten.
Flasken erstattes stille og roligt af en kop lun mælk, til at starte med ved sengen, hvor han er vant til at få sin flaske, stadig får han historie, sang, puttebamse osv. så ritualet ligner sig selv fuldstændig - eneste forskel er dog at at mælken nu gives af kop i stedet af flaske. Og stille og roligt går I så over til at han får sin kop med mælk sammen med godnatgrød og derefter får børstet tænder og bliver så puttet. Stadig med godnathistorie, sang, puttebamse osv. Men nu får han ikke længere flaske og mælk gives før han får børstet tænder af en kop.
På den måde kan ritualet ændres stille og roligt og stadig på en måde, hvor jeres dreng kan følge med og ikke føler at noget tages fra ham på en voldsom måde - det der sættes i stedet er mindst ligeså godt :)
Flasken bør trappes ud nu, og senest når han er 18 måneder, bør den være helt væk. Netop nu kan være et rigtig godt tidspunkt, for mange børn vil i 18-20 måneders alderen have en periode, hvor de vågner og græder om natten og hvis han stadig er vant til flaske der, så kan det være ekstra svært at komme af med den ... Så prøv om ikke I kan få den erstattet af noget andet nu :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig glædelig jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

