Brev:
For meget tryghed?
Hej Helen.
Jeg er bange for jeg er ved at ødelægge min søn.. Victor har altid været mors dreng - uden tvivl, og er det stadig. Tænkte at den dag amningen stoppede ville det vende, men nej. Og det er måske min egen skyld. Jeg vil derfor gerne hører dine tanker omkring dette.
Victor er 1 år. Og han sover stadig i vores seng.
Fra han blev født og til ca 3-4 mdr sov han imellem os. Derefter rykkede han i sin vugge, som stod klods op af mig, var virkelig bange for han skulle dø, enten af varme, han rullede om på maven, fik sin klud over hovedet osv, så vågnede en gang i timen for lige at tjekke om han stadig trak vejret. Det er vel meget normalt ?
Da han blev for stor til vuggen, omkring 6-7 mdr's alderen måtte han jo rykke i juniorseng på eget værelse. Hans værelse er klods op af vores, så jeg kunne derfor hører hvert et grynt fra ham og tjekkede ham stadig flere gange om natten, selvom han var fint tilfreds med at ligge der. På det tidspunkt ammede jeg stadig tidlig morgen, så der var jo en undskyldning for at han ku sove sammen med mig.
Amningen sluttede for et par måneder siden. Han bliver stadig puttet i sin egen seng, han sover fint og dejligt der med sin klud, ...
... bortset fra når der har været sygdom og tandfrembrud (se, der fandt jeg endnu en grund til at lade ham sov hos os)
Min kæreste tager på arbejde kl 3 om natten og der kan jeg finde på at hente Victor ind der, så han ik opdager det.
Det er jo ikke min søn, det er MIG der åbenbart har et enormt tryghedsbehov fra ham. Men ødelægger jeg ham? Gør jeg ham usikker på livet, ville han blive bange for at turde ting, genert, sky osv ?
Victor virker til at elske at sove sammen med os, han ligger sig selv i ske og putter sig helt ind til os.
Er det forkert af os? Det er nok mig der er den værste. Jeg starter nu på arbejde igen, Victor har gået i vuggestue et par måneder og det går super :) Min mor kan sagtens passe ham og han kan sove hos hende og min kæreste kan også sagtens passe ham en aften og nat hvis jeg har været ude.
Men denne enorme tryghed og nærvær han får, er det for meget og kan det "ødelægge" ham, når vi kigger lidt ud i fremtiden? Må sige at nogen rynker lidt på næsen af det, men hvis det fungere for os? Selvfølgelig skal det ikke blive ved, men mens han stadig er så lille?
Ser frem til at hører dine tanker omkring det :)
Med venlig hilsen
En løvemor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.