Annonce

Annonce

Svar: Bider og river, når vi vil tørre ansigtet


2. januar 2013

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre at du har kunne bruge mit sidste svar og at det nu går bedre med søvnen :)

Det er helt naturligt at jeres dreng slår eller bider, når han bliver frustreret. Det gør han fordi han mangler ord. Han kan ikke sige til jer, at han synes det er irriterende eller ubehageligt f.eks. at blive tørret om næsen - den eneste måde han kan vise jer, at han ikke bryder sig om det, er ved at reagere fysisk.

Og det er nogle gange næsten et overgreb, når vi ud af den blå luft pludselig smækker en våd klud i hovedet på barnet, for at tørre næsen eller munden. Han er jo stadig så lille at han ikke forstår vigtigheden i at få tørret sit ansigt og han er også så lille at han ikke kan forstå en forklaring ... :)

I skal naturligvis prøve at vise ham kluden og forklare ham, at han skal tørres, så han føler sig medinddraget. Gerne prøve at lade ham selv hjælpe til. Det vil ofte netop hjælpe at han føler at I ikke gør det mod hans ...


Annonce

... vilje, men at det sker i et samarbejde. Han er naturligt stadig så lille at han vil have svært ved det, han kan ikke styre sine bevægelse og I er nødt til at hjælpe ham, men stadig er det super godt, hvis I kan forsøge at gøre det, så han ikke føler at hans grænser bliver overskredet.

Nogle gange kan det også hjælpe at lege det ind, så I pjatter lidt og gør lidt sjov ud af det, så selve situationen bliver lettere og ikke så ubehagelig, som han oplever det lige nu.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Nogle gange kan det også hjælpe at prøve med en anden klud, evt. en rigtig vaskeklud der er blød og gerne med lunt vand, så det at blive tørret/vasket i ansigtet er så behageligt som muligt :)

Håber I kan bruge disse idéer lidt videre - og så vil jeg også anbefale at I læser min bog "Helens bog om dit barns udvikling". I den beskriver jeg små børns følelser og behov, hvorfor de nogle gange gør som de gør og hvad de ville fortælle os, hvis de havde ord til det ... :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce