Annonce

Annonce

Brev:

Manglende nattesøvn


2. januar 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Manglende nattesøvn

Hej Helen

Om ca 2 uger bliver min søn 8 måneder. Han har dog stadigt svært ved at sove igennem om natten.

Min fornemmelse er, at han får nok mad og drikke om dagen. Han får dog kun mos og grød, da han endnu ikke har fundet ud af at spise mad, som han sidder med i hånden. Jeg har også prøvet at fodre ham med små stykker toastbrød, men det går heller ikke rigtigt endnu.

Vi startede med grød da han var 5 måneder, og det er gået rigtig godt. Han kunne nærmest fra dag 1 finde ud af det.

Jeg går ud fra, at jeg skal fortsætte med at forsøge at give ham mad i større stykker. Eller kan det være for tidligt for ham? Kan det have noget at sige at hans tunge er hjerteformet? (vi har fået ham tjekket for for stramt tungebånd, da han var 3 uger. Men det havde han ikke).

Han bliver ammet 4 gange i døgnet. Eftermiddag, aften, sen aften og tidlig morgen. Det er dog som om han har meget svært ved at undvære natamningen eller den tryghed den giver. Eller måske er det noget andet? Han vågner hver nat og er ked af det. Jeg forsøger at trøste ham ved at ae ham og sige "så så", men det lykkes næsten aldrig. Jeg må oftest tage ham op og vugge ham i mine arme og måske synge hans godnatsang. Vi har forsøgt, at lade min mand tage ham om natten. Men det gør hverken fra eller til.

Måske lyder det mærkeligt, men nogle gange falder han til ro, hvis jeg skifter hans ble (altså når han stadig ligger i sin seng). Bleen er ...


Annonce

... aldrig overfyldt at tis, og han har ligeledes ikke tisset igennem.

Hans plan:

kl. 05:30: vågner

kl 7: Havregrød, d-dråber, vand af kop.

kl. 8.45: Frugtmos, jern, vand af kop.

kl. 9-9.30 lur (sover ca 60 minutter)

kl. 11.30-12: Grøntsagsmos evt med kød eller fisk, vand af kop. Små bidder af toastbrød (vi kan ikke købe rugbrød, her hvor vi bor)

kl. 13:30 - 14 ammes fra begge bryster og puttes - sover ca 1 time.

kl. 15.30-16: frugtmos og vand af kop.

kl. 18: Grøntsagsmos evt med kød samt vand af kop.

kl. 19 - 19.30 ammes fra begge bryster og puttes i slyngevugge.

kl. 22 Ammes i mors seng og sover videre i egen seng (som står op ad min).

vågner en til to gange mellem kl.22 og 03 og er ked af det og er svær at berolige.

kl. 3 Ammes og sover videre.

Grød eller mos er ca. 100g pr portion og han får ca. 30 – 60 ml vand pr måltid.

Kan jeg have for lidt mælk, når jeg ikke længere ammer så ofte? Skal han ammes mere om dagen eller have mere/mindre mad?

Han har som regel afføring i bleen 5 gang dagligt. Det er ikke tyndt som diarre. Men er det ikke mange gange?

Som ekstra information, skal jeg måske nævne, at han ikke bruger sut og bliver ikke ammet i søvn. Og om dagen er han generelt en glad og smilende dreng, som godt kan lide at lege og opleve verden – helst med mor lige i nærheden :)

Håber du kan komme med et råd til en træt mor :)

Hilsen
Mor til 2 søde drenge

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce