Svar: Sove i egen seng - 13 mdr.
Kære Bettina
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er rigtig dejligt at du har prioriteret at give din dreng al den tryghed han har vist behov for og det er rigtig dejligt, at du selv har nydt nærheden sammen med ham. Det er kun godt at vise ham, at du er der for ham :)
Det lyder dog som om at din dreng aldrig rigtig har lært at sove for sig selv og at han har det jeg kalder for et søvnassociationsproblem. Det betyder at han er blevet uhensigtsmæssig afhængig af dig for at kunne sove. Han kan ikke sove uden at du er der, har ham i din favn, uden at han kan dufte dig, fornemme dig, mærke dig. Hvis du er der, så sover han godt, men hvis du ikke er der, så kan han ikke sove, så vågner han, søger han dig og falder først i søvn når han atter mærker at du er der.
Det er en god idé at lære ham at falde i søvn med dig på afstand, men det er samtidig en god idé at give ham en substitut for dig. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage en puttebamse eller putteklud til sig og det vil være en rigtig god idé at du introducerer en sådan nu. Kluden eller bamsen skal han have hos sig når han puttes i vuggestuen og også når du putter ham derhjemme.
Du skriver at han får en aftenflaske og det vil være rigtig godt, at du giver ham kluden sammen med denne. vælg en klud, måske en gammel t-shirt eller lignende, som du har sovet med og som dufter af dig. På den måde får han fornemmelsen af at du stadig er der. Brug den også når du trøster ham, holder ham hos dig osv. så kluden er en fast del af det han forbinder dig med.
Da du er alene med dine børn, så tænker jeg at der må være plads i dobbeltsengen og han kan sove i den ene side og du i den anden. På den måde kan du træne at I kommer mere og mere på afstand af hinanden. En beroligende hånd, så han kan mærke dig, men mindre og mindre behøver være tæt i din favn. Du kan altså godt lade ham sove tæt på dig, men uden at have dig helt tæt på.
Indfør beroligende ord. Det kan være "sshh-sshh" eller "ssåå-ssåå". Det har den fordel at de kan siges på afstand, så du f.eks. om aftnenen, når han er puttet lige kan nøjes med at stikke hovedet ind af døren til ham og sige ...
... ordene, han hører at du er der og han sover videre - altså uden at du behøver have fat i ham, røre ved ham.
Du skriver at han om aftenen får bad, derefter leger I og han får sin aftenflaske og når du lægger ham i seng derefter, sover han hurtigt, hvis du er der .. Det lyder som om at flasken gives i stuen og ikke ved hans seng?
Det at skulle sove er jo altid forbundet med adskillelse fra forældrene, så når man vælger at lave halvdelen af ritualet i stuen, så er der en risiko for, at jo din dreng oplever det at skulle være i egen seng og skulle sove, ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det rare, for at komme i seng og i stedet starter "den forfærdelige" separation.
Du nævner selv den løsning at prøve at putte ham i egen seng og lade ham sove der og det synes jeg umiddelbart er en god idé. Giv ham flasken i sengen, kluden som er introduceret af dig, og lad ham falde i søvn der, hvor du ønsker han skal sove - altså i egen seng :)
Flasken skal naturligt stille og roligt fjernes. Mælkemængden skal trappes ud og han skal have børstet tænder, så han ikke har mælk i munden lige før han skal sove. Men lige nu er det fint at bruge flasken som "putteredskab" og så få ham trappet ud af den. Flasken er en ligeså dårlig søvnassociation som at ligge i favn og han skal ikke være afhængig af dette ritual :)
Du nævner at du i weekenden ofte skal lægge dig med ham eller gå med ham, for at få ham til at sove. Jeg kommer her til at tænke på, at det er ret vigtigt at du i weekenden sørger for at skabe så fast en dagsrytme som muligt. Det er vigtigt at I står op til samme tid om morgenen (også selvom det kan være dejligt at sove lidt længere) og at han spiser og også puttes til samme tid hver dag. Uanset om det er hverdag eller weekend. Jo mere fast rytme du kan skabe, jo større sandsynlighed er der for at du kan putte ham til hans lure og at han er parat til at sove, når du forsøger:)
Jeg håber at du kan bruge lidt af dette videre - læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse om søvnen hos børn netop i 13-14 måneders alderen og også læse om søvnassociationsproblemer :)
Og rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

