Svar: Putning - nægter pludselig at sove
Hej med jer
Det I fortæller lyder umiddelbart som en pige, der har ondt - og jeg mistænker at hun kan have ondt i sine ører ...
Det at hun græder, skriger, bliver helt ulykkelig, når hun har ligget ned lidt - og bliver glad, når hun så kommer ind i stuen, kommer op at sidde, selvom hun tydeligt er træt og har brug for at sove, - ja det lyder som smerter, der kunne stamme fra ørerne.
Har hun været forkølet i juledagene? Det kunne være en idé at få hende tjekket af en ørelæge. Det kræver ikke henvisning, I kan ringe og bestille tid direkte.
Jeg kan ikke helt ud af jeres brev se om I er begyndt at arbejde på en mere fast dagsrytme. Jo mere fast rytme I har om dagen, jo mere vil I kunne regne med hendes puttetidspunkt om aftenen - så det er stadig en god idé at forsøge at arbejde på en rytme, hvor hun får 2 lure dagligt, evt. en ekstra powernap sidst på dagen - eller måske er det ved at være tiden, hvor hun skal springe denne over. Den kan godt gøre at hun ikke er parat til at blive puttet allerede kl 19.15, hvor I forsøger.
Og måske er det "bare" et lille hvil hun har behov for kl 19 - det hjælper hende at du går afsides, nedrullede gardiner, ammer osv. og derefter har hun ikke brug for at sove, men brug for at komme ind i stuen igen. Det handler om at ...
... se efter, hvornår søvntoget kører forbi. Søvntoget er et billede på hvornår hun er klar til at sove, det styres af blandt andet hormoner.
Hvis ma kommer for sent til toget, så kan man ikke sove, så må man vente på at næste tog kommer forbi. Hvis man kommer for tidligt til toget ,så kan man heller ikke sove, så må man også vente på at toget kommer forbi. Derfor handler det om at springe på toget, når det holder på perron.
Det er sådan at søvntog kører med 20 eller 40 minutters interevaller. Hvis I derfor oplever at jeres datter ikke kan falde i søvn, når I forsøger og tydeligt ikke vil, kvikker op og bare ikke er klar, så kæmp ikke med hende i soveværelset. Så sig til jer selv og måske til hende "nå, er du ikke træt og parat til at sove, det troede jeg" og så tag hende med ind i stuen, sid lidt med hende, pludre lidt og lad det være okay og kik så på hende. Hun vil sandsynligvis være mere parat efter 20 eller 40 minutter og her forsøger I så igen. Det kan godt være at du skal amme hende igen der og det er helt fint, bare hun falder i søvn stille og roligt, når hun er parat og hun er tryg ved netop at skulle sove. Det forbindes med noget trygt og rart og ikke med gråd og kamp :)
Håber ovenstående hjælper videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

