Brev:
Savner min seng

Kære Helen,
nu er jeg ved at være træt. Træt af at sove sammen med min søn som er 2 år, på hans værelse. Jeg har lagt inde hos ham sammenlagt 3-4 måneder hver nat.
Jeg vil prøve at skrive vores putte ritual:
Efter aftensmad som vi spiser kl. 17.30, hygges der sammen med far og storesøster.
Ved 18.45 tiden begynder han og søster som er 5 år at få nattøj på og børste tænder. Han får derefter en flaske med 150 mm letmælk som ren hygge, (mor her har endnu ikke fået den taget fra ham).
Kl. 19.15 ca kommer han så i seng, og er på dette tidspunkt også ved at være vrøvlet og træt. Jeg putter ham (han vil kun at jeg skal gøre det, og ikke far), jeg ligger så inde hos ham og nogen gange holder vi i hånd, hvis han beder mig om at holde i hånd. Han falder forholdsvis hurtigt i søvn på ca 15-30 minutter.
Når han så sover går jeg ud fra værelset og han ligger derinde alene.
Ved midnat og nogle gange senere på natten, vågner sønnikke pludselig op og ...
... kommer ind i soveværelset og jeg skal så komme ind og putte med ham på værelset. Han har altid sovet alene på sit værelse og det har aldrig været et problem før nu. Jeg savner at sove i min egen seng, savner at vågne op sammen med min mand og ikke ved min søn.
Førhen kunne han puttes ved at jeg sagde godnat og gik ud fra værelset, men nu skal jeg ligge inde ved ham ellers er han totalt skrigende og umulig. Og om aftenen ønsker jeg bare fred og ikke sure miner :o)
Han er virkelig meget mor syg og far kan bare slet ikke bruges til at falde i søvn med ej heller om natten.
Jeg har så taget over helt naturligt, da jeg er hjemme om dagen og min mand skal have sin nattesøvn for at være frisk til arbejde om morgenen. Er jeg ikke hjemme en aften, så er der intet problem med at far putter ham, det er kun hvis jeg er der også, så er det kun mig, som kan bruges.
Hvad skal jeg gøre for at få denne seance stoppet med nattesøvnen?
Kærlig hilsen
en spørgende mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.