Annonce

Annonce

Svar: Tigerspring 8 uger


4. januar 2013

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mia

Tak for dit brev :) Og dejligt at høre at du kunne bruge mit sidste svar.

Det lyder som om at du har en meget god fornemmelse af at flere ting spiller ind hos jer. Der sker udviklingsmæssigt meget med jeres lille pige, du fornemmer at din mælk måske ændrer lidt smag, hendes spise- og sovemønster ændrer sig, hun er begyndt at blive mere bevidst, smiler mere, kikker længere tid og mere intenst ...Og det er alt sammen super dejligt.

Netop i 8-10 ugers alderen oplever mange forældre at deres børn bliver mere bevidste og langt mere intense i deres kontakt, men også gråden kan ændre sig. Hun græder anderledes, det bliver nogle gange lidt lettere at skelne, hvad gråden handler om. Hendes signaler bliver lidt tydeligere og hun er lidt lettere at aflæse. Og samtidig vil du også nogle gange opleve, at hun bare bliver ked af det, der skal ikke så meget til, så bliver hun overvældet af verden og alle de nye stimuli hun får.

Du fortæller at du er opmærksom på at amme hende to gange mellem hver lur, men at hun nogle gange har svært ved at finde ud af ...


Annonce

... brystet inden lur og derfor også sover kortvarigt. Nogle gange kan det være en rigtig god idé at du ammer hende i din seng, lægger dig med hende (som du gør om natten), nedrullede gardiner, lidt frisk kølig luft i værelset og så ammer hende i søvn. Det er okay, lad hende bare falde i søvn på denne måde, når hun ikke er ældre. Det kan netop være det, som gør at hun kan give slip på alle oplevelser og overgive sig til søvnen.

Hun har stadig ikke evnen til at lukke lyde ude og hører alt omkring sig. Derfor er det vigtigt og godt at hjælpe til ro i løbet af dagen. Det betyder at fjernsyn, radio osv. slukkes. At du evt. lader hende stå ud og sove middagslur, at du triller en tur med hende i barnevognen osv. men at tage hende med på cafe, i supermarkedet osv. måske er lidt for meget for hende lige nu ..


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Jeg vil meget anbefale dig min bog "Helens bog om dit barns udvikling", hvor jeg uge for uge og måned for måned beskriver den udvikling din datter går igennem - fra nu og til hun er 3 år gammel. Især med fokus på følelser og behov.

Fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce