Brev:
Bagud med grød
Hej Helen,
Jeg har tidligere været glad for dine gode råd og nu er jeg i den største udfordring siden jeg blev mor. Min søn er nu på vej til 8 måneder og jeg har ammet uden problemer de første 6 måneder - vi har begge trives med det og af den grund har vi ventet så længe som muligt med at gå over til grød. Vi startede stille og roligt op med fast føde for 2½ måneder siden, men det går meget langsomt fremad og jeg er simpelthen så frustreret. Jeg starter med at arbejde igen midt i februar og lige nu føltes det helt uoverskueligt.
Inden du får hele mad-historien kan jeg lige nævne nogle andre ting der er sket i hans liv for nylig:
- han er stadig en utrolig glad dreng og trives med sine 10,5 kg.
- da han var 6 måneder kom han på eget værelse og det har fungeret godt siden første dag. Han har aldrig vist tegn på at være utryg - hverken når han blir puttet eller når han vågner om natten.
- han har hostet i over 3 måneder og vi har været til læge flere gange. De 2 første gange fik vi at vide at der ikke var noget at gøre, mens lægen midt i december gav ham diagnosen astmatisk bronkitis og udleverede ventolin atsma medicin på maske (som han kun fik i starten, men vi overvejer om han skal starte igen da han har fået tilbagefald), Flixotide på maske samt pulver medicin, singulair, som han skal tage indtil foråret. Samtidig var hans øre lidt røde (det ene kunne han slet ikke høre på), men vi har fået ham tjekket siden og da var det gået væk igen.
- den sidste måneds tid er han nærmest blevet umulig at putte. Vi har altid kunne lægge ham i både barnevogn og tremmeseng så han selv falder i søvn (evt. efter lidt tid med hyggelig pludren), men nu skal vi enten gå eller trille med ham i barnevogn og hvis han sover i tremmesengen blir han enten ammet i søvn, falder i søvn med mig i vores dobbeltseng eller mens min mand vugger ham i armene inden han vil sove.
- han har taget tigerspringet, hvor han noglegange blir bange for fremmede, men han blir ikke på noget tidspunkt ked af det når jeg går fra ham herhjemme.
Historien er, at vi stille og roligt startede op på majsgrød til frokost og det gik rigtig fint. Han spiste et par skefulde og fik så bryst lige bagefter. Min sundhedsplejerske sagde, at vi han skulle til at igang med noget mere mad pga. hans alder, så jeg fik pludselig alt for travlt og han fik øllebrød til morgenmad, grød til frokost og kartoffelmos til aften. Det reagerede han på ved at vende hovedet væk, spænde i hele kroppen og til sidste blive meget utilfreds. Han lærte så at han kan lukke munden og derved undgå at der kommer mad ind. Fordi han næsten ikke spiste noget ammede jeg ham bagefter. Det virkede dog som om at han har gennemskuet at han kom på brystet hvis han bare fik tiden i højstolen overstået.
Efter hans reaktion holdt vi pause på en dag, hvor han kun blev ammet og startede så op på midddagsgrøden. Ifølge råd fra min sundhedsplejerske får han nu morgengrød plus aftensmos og så er vi lige så stille startet op med grød til frokost. Jeg føler mig presset af at han kom igang så sent og føler at vi er bagud i forhold til hans alder.
I frustration gjorde vi flere ting for at få maden i ham, men han lurede det hurtigt og metoderne blev mere og mere "voldsomme" før de lykkedes. Han sidder hver gang i sin højstol og vi sang sange, fik ham til at grine for at åbne munden, lavede fagter, snød maden ind, gav maden mellem de lukkede læber (han blev ikke ked af det når det skete, men nærmere forundret), sad til bords sammen med ham og viste hvordan vi spiser, spiste fra samme skål som ham, og i et par dage ville han kun spise hvis han selv sad med mad og ske, så det fik han lov til. Nogle af fremgangsmåderne ved jeg er forkerte, men følte ikke der var andre alternativer hvis ikke jeg skulle sætte mig ned for at græde. Synes på ingen måder at måltiderne efterhånden var en god stund og var bange for at det slet ikke er en hyggelig oplevelse for ham.
Det gik lige så dårligt med at få ham til at drikke. Vi startede med vand i et lille snapse glas, men han ville slet ikke åbne munden. Så forsøgte vi med sødmælk, men med samme resultat. Derefter skiftede vi over til en lidt større plastikkrus, men jeg fornemmer at han synes den er for stor. Til sidste forsøgte vi at give ham en kop med tud, som han synes var spændende i starten - hvis han vel at mærke måtte drikke selv - men den mistede han også interessen for, så han fik nærmest ikke noget at drikke på kop.
Til sidste var jeg helt ved at opgive mens min mand kørte på med flot overskud selvom det var begrænset hvor meget sønnen spiste. Så var det lige som om der skete noget med ham i juledagene, hvor vi var til familie julefrokoster og han sad til ...
... bords med en masse mennesker. Nu åbner han munden og vi kan få helt op til 8 skefulde mad i ham. Det er heldigvis forsat siden - på nær enkelte dårlige dage - og nu hvor han faktisk får mad er der faldet en sten fra mit hjerte. Det går også bedre med vandet, selvom jeg ikke synes han får meget.
Jeg har forsøgt at få hjælp at min sundhedsplejerske, men det har ikke givet noget som helst. Jeg har din bog om børn og mad, men jeg synes virkelig det er svært at finde mig selv i den når vi er gået forholdsvis sent igang med at give grød. Jeg er meget i tvivl om hvordan vores dagsplan skal se ud og hvornår samt hvordan jeg skal trappe ned med amningen.
Nu hvor han endelig spiser er jeg også kommet i tvivl om hvor meget han skal ha lov til at spise og hvor meget mælk han stadig skal ha. Jeg er især bange for at han ikke får væske nok hvis jeg trapper amningen ned. Jeg har altid ammet ham på begge bryster, men det skal jeg måske skære ned så det kun er fra det ene?
Jeg har lavet en oversigt over hvordan en typisk dag ser ud:
kl. 01.00 - 02.00
ammes og sover videre
kl. 04.00 - 05.00
ammes og sover videre
kl. 07.00 - 08.00
vågner og får øllebrød + mad i hånd
kl. 10.00
ammes og blir puttet
sover 1-2 timer
kl. 12.00
får grød
kl. 14.00
ammes og blir puttet
sover 2-3 timer
kl. 18.00
er overtræt hvis han står op fra luren kl. 16, så vi overvejer om der skal en eftermiddagslur på max en time ind for at han kan overskue at spise og ikke blir for overtræt inden han skal puttes
kartoffelmos + mad i hånd
kl. 19.00 - 20.00
ammes og blir puttet til nat
Mens jeg tilbereder hans mad gir jeg ham mad i hånden, men også her synes jeg det er svært at finde på noget nyt. Vi har prøvet med rugbrødsbjælker, appelsin, agurk, melon, mandarin, gullerod og bondebrød dyppet i sødmælk med neutral smørre ost eller advokado. Rugbrødsbjælker er et hit, men hans mor er lige ved at gå i panik fordi han efterhånden får nogle store stykker af og når vi ikke er længere i spise-processen er jeg bange for om han kan håndtere dem.
Af grød har vi prøvet øllebrød, havregrød, majsgrød, æble- pæregrød og også frugtmos som topping eller som mellemmåltid hvis han virker oplagt. Til aften har vi forsøgt med kartoffelmos med enten gullerod, søde kartoffler eller blomkål.
Jeg har aldrig været god i et køkken eller synes det var spændende at lave mad. Derfor er det virkelig en udfordring for mig at finde på noget forskelligt til min søn - især når han ikke har ville spise.
Som sagt synes jeg det er svært at finde mig selv i forslag til dagsplaner når vi kom så sent i gang og tør ikke rigtig at prøve noget nyt fordi jeg er bange for at han pludselig strejker igen, men det betyder så at vi kører meget i det samme.
Dagene er ikke blevet lettere at overskue da han i en periode pludselig vågnede optil 3 gange om natten, så vi har forsøgt os med vælling i flaske så han igen kan sove igennem, men det har heller ikke været en succes. Mindst en gang om natten/tidlig morgen er han dybt ulykkelig og det kan nærmest virke som om at han ikke er helt vågen. Jeg kan slet ikke få ham til at falde ned med mindre jeg ammer ham, men det er måske forkert at gøre det?
Som nævnt har hans putte- og søvn rytme også ændret sig og det fylder så meget at det både er maden og søvnen der ikke kører optimalt. Jeg er slet ikke i tvivl om at de 2 ting hænger sammen for han må efterhånden virkelig trænge til noget mere end min mælk kan give ham. Når han skal puttes til nat liver han helt op når han har fået bryst og kan pludselig virke frisk igen. Han ligger i sin seng og pludre og smiler, men efter noget tid blir han meget ked af det og kan han spise igen og igen. Min mand prøver om han kan vugge ham i søvn og det lykkedes også indimellem, men oftest kræver det at jeg ammer ham af flere omgange og jeg kan ikke rigtig finde ud af om han egentlig er sulten eller om han bare hygger sig. Vi har været vant til at han falder i søvn af sig selv, så det er hårdt at han pludselig har brug for enten at blive ammet ind til han falder om eller blir vugget af min mand. Han var ikke mange måneder gammel før han sov igennem, så det er meget uvant for os alle pludselig at skulle op flere gange om natten.
Indimellem får han dage hvor han kun sover en time ialt og de er så hårde at komme igennem. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor det sker når han ellers har så god en søvnrytme? Når det står på går dagene med at få ham til at sove eller spise. Han er simpelthen så træt så gør alt for at få ham til at sove og er bange for at aktivere ham i tilfælde af at han (om muligt) blir mere overtræt.
Jeg håber meget at du kan give mig nogle råd, så vi kan komme videre.
Hilsen fra Lulu
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.