Svar: Afhængig af slyngevuggen
Kære FF
Tak for dit brev og velkommen til :)
Netop i 3-4 måneders alderen sker der ændringer i børns søvn og det er meget naturligt at børn i denne alder har svært ved at sove sammenhængende lure om dagen, ligesom de kan sove meget uroligt, når de sover.
Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt. Søvnen er sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn. REM står for Rapid-Eye-Movement, og når man sover REM-søvn, kan man direkte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Når vi drømmer og kan huske vores drømme, så sker det i de perioder, hvor vi sover REM-søvn.
Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave".
Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Hos små børn betegnes REM-søvnen ofte som en "aktiv-søvn", og non-REM-søvnen betegnes som en "stille søvn".
Når barnet er cirka 1 måned gammel, begynder dannelsen af søvnspindler, og først omkring 3 måneders alderen begynder barnets non-REM søvn at være inddelt i stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Det betyder altså at der hos jeres datter lige nu kommer flere stadier i hendes søvn. Og det er netop skiftet mellem at sove dyb og mindre dyb søvn, som du sandsynligvis fornemmer at din datter reagerer på. Mange forældre vil opleve det sådan at barnet kun kan sove ca. 45 minutter af gangen, så vågner barnet op og har svært ved at komme videre i søvnen. Hun skal vugges, måske have lidt ekstra mælk, trilles, holdes om, beroliges osv. for at komme videre i søvnen og nogle gange når hun at vågne for meget op og kan ikke sove videre, selvom hun tydeligvis har brug for det.
Hun har også en alder lige nu, hvor hun er mere og mere opmærksom på verden, hvad der sker omkring hende. Hun lader sig let forstyrre, når hun skal spise, hun smiler bevidst, kigger efter jer, drejer sit hoved efter lys og lyd, hun interesserer sig rigtig meget for at følge med og kommunikere bevidst, hun begynder at kluk-le osv. når I sidder og leger med hende.
Hun er også motorisk stærkere nu. Hun begynder at trille, sparker med fødderne, strækker sig og vil gerne støtte på benene, når I holder hende på skødet osv. Og den udvikling hun lige nu går igennem, alt hvad hun opleve, ...
... alle de ekstra stimuli hun får både motorisk og mentalt skal bearbejdes - og det sker i drømme, når hun sover. Derfor vil hun lige nu også sove mere uroligt.
Det kan være en god idé at arbejde på at hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, vil puttetidspunktet om aftenen flytte sig. Mange børn vil i denne alder have en vågenperiode om aftenen og gå meget sent i seng, måske først gå til ro omkring kl 22 og det er helt normalt. Det vil være rigtig godt at du arbejde på at hun får mindst én lur dagligt, som er en lang lur - det kan være i slyngevuggen eller du kan prøve at trille hende i barnevognen for på den måde at holde hende sovende.
Der er også børn, der i jeres datters alder stadig har en velfungrende moro-refleks. Det er hendes faldrefleks og den går igang, lige der, hvor hun skifter søvnstadie. Du kender det også fra dig selv, - kroppen spjætter, som om du falder. Du mærker det, men kommer videre i søvnen, men jeres datter bliver forstyrret af det, bliver forskrækket, vågner og græder.
Det kan her hjælpe at svøbe hene, så hendes bevægelser ikke bliver så voldsomme og du kan overveje om hun vil have glæde af at blive puttet i en sovepose, en voksi-pose, duni-duo, slee-bee, drømme pose osv. hvad de nu hedder alle sammen. Priser og kvalitet varierer meget ... Det at blive puttet i en sovepose, vil måske kunne give hende større fysisk ro og hjælpe hende til at lukke af for verden og dermed bedre kunne sove. En sovepose i en barnevogn der triller kan derfor være en måde at få hende til at sove bedre på, når I ikke er hjemme og hun defor ikke kan puttes i slyngevuggen.
Det vil også være en rigtig god idé at være i nærheden af hende, når du erfaringsmæssigt ved at hun plejer at vågne - stil dig i nærheden, berolige hende med dine hænder på hendes krop, f.eks. ved at holde hendes hænder med dine hænder - eller vug eller tril barnevognen lidt, så hun lulles videre i søvnen og ikke når at vågne helt op ...
Tiden vil naturligt arbejde for jer og dagene vil blive mere ens, der kommer stille og roligt mere og mere rytme i takt med at hun bliver ældre. Både fordi hendes søvn og søvnens sammensætning ændrer sig, men også fordi hun stille og roligt kommer igang med skemad og en mere fast rytme for dagen, hvilket naturligt også vil påvirke hendes søvn positivt :)
Læs gerne min bog "Helens bog om børn og søvn". I den finder du også en plan for, hvordan jeres datter kan lære at komme fra slyngevugge til egen seng :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

