Svar: Skilsmisse
Kære Nanna
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt at jeres dreng har rigtig svært ved at overskue at flytte fra den ene til den anden. I dag er skilsmisser efterhånden blevet så normalt, at vi næsten ikke tænker over, hvad det betyder for barnet - men det er rigtig vigtigt, at vi ikke glemmer, hvor store følelser, der kan være på spil.
For jeres dreng oplever jo nu at verden ser anderledes ud. Han oplever og er naturligt mere og mere bevidst om at mange af de andre børn i børnehaven ikke har forældre der bor hver for sig. Han er anderledes, jeres familie er anderledes og han har naturligt svært ved at forstå det. Hvorfor er det sådan? Er det hans skyld? Hvad betyder det at være kærester? Hvorfor holdt I op med at elske hinanden? Kan I også holde op med at elske ham? Osv.
Han kan også have en masse spørgsmål der går på bekymringen for jer hver især. Når han er hos far, hvad så med mor? Er du ked af det? Hvad hvis du savner ham? Hvad laver du? Kan der ske dig noget? Osv.
Derfor er det rigtig godt og rigtig fint at du forsøger at tale med ham og det er rigtig dejligt at du kan mærke at det hjælper. At I ofte taler hyggeligt sammen og at han ofte får det bedre og slapper mere af, når I har talt sammen og han har fået svar på mange af sine spørgsmål.
Du har tidligere stillet et spørgsmål omkring lidt samme emne og jeg anbefalede her at I blandt andet læste bøger om forældre der var skilt og det at skulle flytte fra den ene til den anden. Det at læse om andre, vil også kunne hjælpe jeres dreng.
Han har en alder nu, hvor han begynder at kunne forstå lidt mere og også kan forstå små forklaringer og I skal naturligvis prøve at finde balancen mellem at holde fast i den samværsordning, som har fungeret hidtil og samtidig også vurdere, om der er behov for ændringer.
Han kan godt, med den alder han har nu ...
... tælle dage, altså hvor mange dage skal han være hos far og hvor mange hos mor - og hvornår skifter han så sted igen. Men det er stadig svært at forholde sig til dage, om det er mandag, torsdag eller hvad det nu er. Og måske vil det hjælpe ham, hvis I synliggør dagene på en planche eller lignende, så han kan overskue tiden. For det er ikke sikkert at det er opholdet han har noget imod, måske er det snarere det at han ikke ved, hvornår han skal flytte igen. Så allerede ved selve skiftet begynder han at tænke på, hvornår han skal skifte igen og det er den usikkerhed han giver udtryk for.
I skal også være opmærksomme på at I sandsynligvis lever to forskellige liv og at I har forskellige regler. Det er således meget svært at skifte situation, for hos far foregår det på en måde og hos mor på en anden. Selvom I forsøger at samarbejde og forsøger at skabe genkendelighed og på den måde tryghed, ja så er der forskel på jer og på hvordan I lever jeres liv og han skal omstille sig hver gang han flytter. Og det er naturligt svært. Så prøv også at minimere jeres krav til ham om, hvad han skal kunne og hvordan han skal være ...
Husk også at når man ikke er ældre end jeres dreng er, så er det særlig vigtigt med fysisk kontakt og nærhed. Det er vigtigt at han fyldes op med den forældre der er der, når I er sammen, så han har noget at "tære af", når I ikke er sammen. Han skal have sit "mor-depot" fyldt op, når han er sammen med mor, så kan han undvære mor, når I ikke er sammen og han skal have sit "far-depot" fyldt op, når han er hos far, så han kan undvære far. Og igen er det super godt at I spiser sammen en gang om ugen og på den måde ses - men han har sandsynligvis brug for at have et skema, der giver ham et overblik over perioden og hvad der skal ske ...
Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

