Brev:
Søvnvaner - 14 måneder

Kære Helen,
Først og fremmest vil jeg takke dig for det svar jeg modtog tidligere, da jeg skrev til dig i forbindelse med tilknytning til adoptivbarn. Jeg har haft stor glæde af, at læse på Gaia-Instituttets side og kunne virkelig bruge dit svar!
Det her drejer sig - som for så mange andre - dog om vores søns søvnvaner. Han er nu 14 måneder og vi har haft ham i to måneder. Fra starten fik vi oplyst, at han ikke havde brug for at sove om dagen, på børnehjemmet kom han i seng kl. ca. 22 og sov til 5.00-5.30! Det var vi ærlig talt rystede over, da vi synes det lyder af meget lidt søvn for et barn på 1 år.
Da vi havde haft ham nogle dage viste det sig da også hurtigt, at han bestemt havde brug for mere søvn. Han vågnede præcis kl. 6 om morgenen, sov så ca. en halv time fra ved nitiden og sov så igen 1-2 timer om eftermiddagen og kom i seng kl. 21-22.
Efter vi er kommet hjem har vi fået meget mere faste soverutiner. Han bliver puttet mellem kl. 20-21, først har vi hygget lidt, læst og jeg har synget for ham. Han falder i søvn forholdsvis hurtigt og får en flaske i sengen (det var han vant til på børnehjemmet og vi har ikke kunnet nænne at tage den fra ham endnu). Indtil nu er han så vågnet mellem 6-7 og det har været fint. Han har stadig haft brug for en lur, når han har været oppe i ca. 3 timer og nogle gange ...
... har han sovet 1-1½ time. Som regel er han træt igen ved 13-14 tiden og kan godt sove 2-2½ time der. Alt har fungeret fint indtil for en uge siden. Nu vågner han kl. 5 om morgenen og det er altså bare så tidligt synes vi! Han kommer i seng samtidig og hans formiddagslur er blevet kortere - max. en time - men alligevel sover han ikke så længe mere.
Det lyder måske som et luksusproblemet, men det er faktisk et problem, at skulle stå op så tidligt hver dag - især når man skal på arbejde igen. Bare han kunne sove til kl. 6 ville vi være lykkelige og meget tilfredse.
Sover han for meget om dagen? Svigermor siger, at det er helt forkert det vi gør med at han sover to gange, men vi har lyttet til hvad han har haft brug for og da vi igår prøvede at springe formiddagsluren over, ville han lægge sig på gulvet og sove. Det er jo ikke meningen. Det skal siges, at vi kommer lidt ud hver dag, og at han er meget fysisk aktiv - alt foregår i løb, når han er oppe. Jeg hører fra flere, der har børn på omkring et år, at de kun sover en lang lur om eftermiddagen. Er det bedre at gøre det sådan og hvordan kommer vi derhen imod?
Håber meget på et råd fra dig, da vi efterhånden er ret trætte. Man går jo ikke før i seng, for det er også rart at snakke sammen et par timer, når han er lagt.
De bedste hilsner
Mor til en krudtugle
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.