Brev:
Mere natteroderi

Kære Helen,
Så vender jeg tilbage med nogle meget forskellige spørgsmål, så du får lige flere mails:)
Som jeg skrev til dig for et par måneder siden, har/havde vi store problemer om aftenen omkring sovetid. Vi har dog fået det vendt lidt. Nu falder Marie i søvn i sit eget værelse, mens enten min mand eller jeg stryger. Vi står faktisk inde i hendes værelse, for vi kan ikke stå ude på gangen, som er for smal. Hun har et hyggeligt putteritual som så afsluttes med strygning. Hun falder som regel hurtigt i søvn.
Indtil for et par dage siden, var hun dog stadig ikke indforstået med, at hun skulle falde i søvn på sit værelse. Hun var overbevist om, at hun ikke kunne. Hun har altid haft lys tændt, natlampe o.l. men vi fandt på at lægge sådan en lang, tynd diodelampe under hendes seng. Så har hun meget lys omkring sin seng, uden at det er for meget lys, og det lyser hende ikke direkte i hovedet. Det hjalp for hun brokkede sig ikke over, at skulle sove i sin egen seng. Desuden sov hun hele to dage igennem på eget værelse. Det har hun ikke gjort siden september.
Hun har jo siden hun var 8-10 måneder ellers altid sovet så godt i sin egen seng, og derfor har ...
... situationen også været træls for alle. Jeg roset hende meget for at sove hele natten på sit værelse og gjorde det til noget positivt. Men det holdt ikke, for de sidste to nætter har vi været tilbage til det gamle mønster. Hun vågner et sted mellem kl. 2330 og 03.00 og græder utrøsteligt og vil over til os. HVER NAT. Vi prøver at trøste hende, men især i nattetimerne er det også svært at sidde ved hende en halv time, inden hun sover tungt nok, og ikke græder fordi, vi går. De gange, hvor det er lykkedes, er hun så vågnet efter en halv til en hel time igen. Vi skal sidde ved hendes seng og holde hende i hånden, i den anden hånd har hun sin bamse. Vi har prøvet at få hende til at holde bamsen i begge hænder, vi har snakket med hende (om dagen) om, at vi jo er der for hende hele tiden. Vi har om aftenen forklaret hende, at hun gerne selv må stå op og gå over til os i soveværelset, hvor der er en madras på gulvet til hende. Det er lyst hele vejen.
Vil lige afslutte med at skrive, at der altså ikke er sket nogle ændringer i hendes hverdag, så det kan jo ikke være sådan noget der spiller ind.
Vi ved ikke helt, hvad vi skal gøre, har du en ide?
Mange hilsner,
Sanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.