Svar: Engelsk som 4. sprog
Kære Sanne
Tak for dit brev :) Egentlig tænker jeg at du burde kontakte en talepædagog for at høre, hvad det rigtige vil være at gøre her. En talepædagog vil være den bedste til at vurdere, hvordan I skal forholde jer. For din datter skal forholde sig til rigtig mange sprog - dansk, tysk, spansk og engelsk - der er meget for en pige på kun 3½ år. På den anden side, så lyder det som om at hun naturligt bliver præsenteret for engelsk i børnehaven og at det derfor er noget de forventer at børnene lærer tidligt og det synes jeg også I skal bakke op om.
Det anbefales generelt at man lærer børn sit modersmål. Det vil sige, at når du taler dansk og din mand taler tysk, så skal I henvende jer til hende på disse sprog, synge sange, læse historier osv. Netop fordi I, når I taler jeres moderssprog, får nogle nuancer med i sproget helt naturligt, som vil mangle, når man taler et andet sprog. Og det er måske netop dette der har gjort forskellen hos jer og hos andre, som måske har talt et andet sprog end modersmålet ... Jeg går ud fra at I forældre taler dansk eller tysk med hinanden og på den måde taler I alle tre samme sprog derhjemme. Havde I forældre talt engelsk med hinanden og hvert sit sprog til hende, så var hun måske blevet lidt mere forvirret, men lige nu har det være en gave for hende.
Spansk lærer jeres datter automatisk, når hun er i institution og er omgivet af spansktalende voksne og børn. I behøver således ...
... ikke tale spansk til hende, men kan naturligvis sagtens gøre det i forsamlinger, hvor alle skal kunne forstå hinanden. Der kan på den måde godt være forskel på hvad I taler derhjemme og hvad I taler, når I er i f.eks. børnehaven. Og det vil hun med tiden godt kunne skelne og være fleksible omkring, så længe hun stadig har sit modersmål.
Og så er der engelsk. Hvis det er noget børnene lærer og skal lære, og I generelt oplever at flere taler engelsk, så synes jeg det er relevant at jeres datter lærer dette. Hun føler naturligt undervisningen i børnehaven og I må gerne læse et par engelske bøger derhjemme. I taler jo også engelsk og vil på den måde sagtens kunne tale med hende, vise at I forstår det og at det sprog også er godt at kunne. Stadig skal tysk og dansk være hendes modersmål, men engelsk er så et ekstra sprog som hun får med sig på lige fod med spansk - jeg tænker at det vil hun godt kunne - men igen, en talepædagog vil være bedre til at rådgive dig præcist.
En risiko ved at skulle forholde sig til fire sprog (være quadrilingual) med den alder jeres datter har, kunne være at hvert sprog jo ikke kan få plads nok. Hvis hun skal tale fire sprog, så kan det måske gå ud over hendes modersmål, fordi dette (disse) så ikke bliver talt nok ... men jeg ved det ikke - igen en talepædagog eller måske en sprogforsker vil kunne rådgive dig bedre her :)
Håber dog at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

