Annonce

Annonce

Svar: For lidt mælk, vil ikke sin have flaske


6. januar 2013

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er vigtigt at finde balancen mellem at give både skemad nok og også mælk/væske nok. Det er vigtigt at din datter får nok af begge dele for at trives og det er naturligt frustrerende, når hun lukker munden og ikke vil tage. Du fortæller dog at hun ofte drikker bedst i søvne og det er helt fint. Så må du sikre hende ekstra indtag, når hun sover.

Det vil være en rigtig god idé at forsøge at holde en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner af en lur og får mælk inden hun skal sove igen. På den måde levner du bedst plads i maven til begge dele.

Det vil også være en rigtig god idé at du ikke giver hende alt for store mængder skemad. Hun kan ikke spise sig til sit væskebehov, så derfor er det vigtigt at holde mængden af skemad på et niveau, som stadig levner plads til mælken. Det er altså bedre at give hende f.eks. ½ - ¾ dl skemad og vand af kop og så give flasken inden hun skal sove, eller næsten sover :) end det er at give hende 1-1 ½ dl. skemad og hun så fuldstændig afviser sin flaske.

Da hun er født fire uger før tid skal du korigere lidt i forhold til maden og det er vigtigt at hendes mave kan følge med. Når hun bliver 6 måneder må hun generelt få rigtig mange fødevarer og det vil være en rigtig god idé at du begynder at variere med flere grøntsager, så hun får mindre og mindre kartoffelmos men mere og mere af jeres mad. Hun skal også begynde med kød og fisk i mosen, ligesom hun skal til at have mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt osv. men igen - korriger hende, så hun rykkes f.eks. 2 uger, før du starter op.

Mit forslag til en dagsplan, der kan give lidt plads til både skemad og flaske ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: ½ dl grød med frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 9.30: Flaske og puttes (eller drikker flasken mere eller mindre sovende)

Frokost 11.30: ½ dl grøntsagsmos, prøv med mere variation, hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur kl ca. 13. Tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun tager.

Eftermiddag 16: Flaske gives i stedet for grød, hvis du gerne vil give hende lidt skemad har, så kan du give hende et par skefulde frugtmos. Vand af kop.

Powernapper

Aften 18: Grøntsagsmos, flere og flere forskellige grøntsager. ...


Annonce

... Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20, flasken kan drikkes mere eller mindre sovende.

Sen aften 23-24: Flaske som drikkes mere eller mindre i søvne

Som du kan se, går der i denne plan ofte 1-1 ½ time imellem at hun tilbydes skemad og tilbydes flaske og på den måde skabes der bedst plads til begge dele. Samtidig indgår mælk som en fast del af det at skulle sove :)

Med den alder hun har, så er det ikke meget at få 400 ml mme på et døgn og det er begrænset hvor meget væske hun vil kunne drikke af en kop. Det er vigtigt at du taler med lægen om, hvad hun som minimum skal indtage af væske via flaske og hvad du skal gøre, hvis hun ikke indtager dette ... Personligt synes jeg ikke hun skal under 600 ml mme i flaske og derudover skal hun drikke så meget vand, som du kan få hende til ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det kan være en god idé at skifte til en anden type erstatning. De smager forskelligt og hun kan godt trænge til at få en ny smag. Du kan også om aftenen forsøge med vælling som hun måske bedre kan lide. Giv dog ikke vælling om dagen, da det kan mætte lidt ekstra og det er bedre at hun spiser sin skemad ...

Sørg for at hun ikke har forstoppelse. Det kan påvirke både hendes indtag af mad og mælk og kan være en rigtig dum cirkel at komme ind i. Det kan derfor være nødvendigt at holde hendes mave igang med lidt afføringsmiddel. Du kan prøve med laktulose, som købes på apoteket. Du kan give 1 ml pr kg. hun vejer og fordele dosis i to, så hvis hun f.eks. vejer 6 kg, så kan hun få 3 ml morgen og 3 ml aften. Du kan skrue mængden lidt op og ned, så hendes afføring er lind og let for hende at komme af med.

Kartoffelmos kan godt fryses men umiddelbart synes jeg ikke det er at foretrække. netop med den alder hun har nu, er det vigtigt at hun får flere og flere forskellige fødevarer og lysten til at spise bliver mindre, hvis hun får kartoffelmos eller samme grøntsagsmos hver gang hun spiser. Derfor er det uhensigtsmæssigt at fryse en større portion ned ...

I stedet skal du igang med at give hende mos, der tager udgangspunkt i de grøntsager som I spiser og stille og roligt også igang med kød og fisk. Jeg vil anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den kan du finde dagsplaner, opskrifter, gode råd osv. fra nu og til din datter er 18 måneder gammel.

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce