Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med søvnen - 11 mdr.


7. januar 2013

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Problemer med søvnen - 11 mdr.

Kære Helen

Der er gået lidt tid siden mit sidste brev, men det er gået så fint med vores lille datter, der nu er lige knap 11 måneder.
Nu har vi imidlertid været hjemme i Danmark på juleferie i en måned, og nu er der problemer med søvnen.

Jeg var hjemme nogle uger uden min mand, hvor vores datter sov på samme værelse som mig, hvilket hun ellers ikke har gjort i mange måneder. I samme periode havde hun tandfrembrud og vågnede om natten og græd fortvivlet, og det var ikke nok at give hende sutten og ae hende, som det normalt er. Derfor sov hun nogle nætter et par timer i min seng, hvilket hun aldrig før har villet. Men det virkede i det her tilfælde fint, og vi fik begge nogle timer søvn.
Den sidste uge i ferien var vi hos mine svigerforældre, hvor hun sov alene i eget værelse, men hun vågnede mange gange om natten.

Nu hvor vi er hjemme igen, sover hun atter på sit eget værelse. Men de sidste to nætter har hun vågnet mange gange og falder kun i søvn, hvis jeg synger længe for hende og nusser hende. Ofte begynder hun så at græde igen, så snart jeg forlader hendes værelse. Det er aldrig sket før, så jeg er lidt bekynret for om jeg har "ødelagt" hendes evne til at sove alene ved at lade hende sove i samme værelse som mig og lade hende sove i min seng et par gange. I nat endte det igen med at jeg tog hende ind i vores seng, da hun var helt ulykkelig og rejste sig op i sengen, hver gang jeg forlod hendes værelse. Jeg ...


Annonce

... vil helst ikke vænne hende til at sove i vores seng, men om natten er det nemt at vælge "den dovne" løsning, hvor man ved, at man får lidt søvn.

Vi kan se, at en af hendes kindtænder er ved at bryde frem, kan det evt.være det der generer hende? Hun har det fint om dagen er en lille humørbombe og græder stort set aldrig.

Imorgen begynder vi indkøringen i vuggestue, og jeg vil derfor gerne have, at hun får en god nats søvn, så hun er klar til dagene der.

Hun spiser godt og dagene foregår efter nogenlunde fast rutine, som vi også vedholdt under ferien i Danmark. Dog er der to timers forskel, hvilket selvfølgelig tog lidt tid for hende at vænne sig til.

En typisk dag ser således ud:

6-6:30: Vi står op
7:00: Havregrød og vand af kop
9:00: Frugt i stykker eller mos
9:30: Formiddagslur mellem 1,5 og 2 timer
11:30: Frokost - brødstykker med forskellig pålæg og grøntsager i stykker med vand af kop
13:00: Flaske med MME
13:30: Eftermiddagslur mellem 1,5 og 2 timer
15:30: Youghurt/ frugt eller bolle med vand af kop
17:30: Aftensmad - prøver at tage udgangspunkt i vores mad
18:00: Bad
18:30: Flaske med MME
19:00: Sover

Hun spiser godt ved alle måltider på nær aftensmaden, men drikker som regel det meste af flasken, så jeg tror ikke, hun vågner på grund af sult.

Håber du kan give os nogle gode råd til, hvordan vi igen får gang i søvnrytmen, så vores datter kan være frisk til vuggestuen.

Venlige hilsner C

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce