Svar: Vågner kl. 5.
Kære Marie
Tak for dit brev :)
Netop med den alder din datter har nu, så vil der ske ændringer i hendes søvn. Og det er sandsynligvis dette du nu kan mærke.
Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt og imellem disse stadier er der også perioder, hvor vi drømmer. Men hos små børn er søvnen anderledes sammensat. Det spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har, men skifter meget hurtigt mellem at sove drømmesøvn, det der også kaldes aktiv søvn og så at sove en mere stille søvn.
Netop når børn omkring 4 måneder, så begynder søvnen at være inddelt i flere stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Din datter har altså en alder lige nu, hvor hendes søvn stille og roligt begynder at indeholde flere stadier, flere niveauer og det betyder at hun kan have svært ved at skifte mellen et søvnstadie til et andet. Hun vågner måske op efter at have sovet f.eks. 45 minutter, fordi hun der skifter søvnstadie og hun kan have behov for at blive hjulpet videre i søvnen. Nogle gange kan det være en rigtig god idé at stå parat med en beroligende hånd, vugge hende lidt, trille hende lidt i barnevognen eller måske give hende lidt mælk for på den måde at lulle hende videre i søvnen - for hun har brug for søvnen, det er ikke meningen at hun skal vågne op :)
Hun har også en alder nu, hvor hun er meget mere opmærksom på verden og opmærksom på, hvad der sker omkring hende. Hun skelner tydeligt imellem om I er hjemme eller ude, om hun er i din favn eller hos en fremmede og hun har lagt mere rumfornemmelse. Hun lægger mærke til om far kommer ind i stuen, når du ...
... sidder med hende, hun kikker efter ham, når han sidder på den anden side af bordet, hun smiler bevidst, begynder at kluk-le, hun følger rigtig meget med - og derfor begynder hun nu også at registrerer lyde omkring sig og hvad der sker omkring hende på en anden måde. Det er derfor helt normalt at du nu kan se en reaktion hos hende, når du f.eks. taber en blyant eller der kommer en ind af døren. Og det er vigtigt at du her fortæller hvad det er, at du taler med hende stille og roligt, ser på hende, lader hende spejle sig i dig. For hun bruger dig netop som et spejl, så når hun bliver forskrækket, så vil hun kikke på dig, afkode, hvordan virker min mor og jo mere rolig du virker, jo mere rolig vil hun naturligt også være.
Du kan med fordel læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling" :)
Den udvikling hun går igennem lige nu, alt hvad hun oplever, alle de ekstra stimuli hun får, skal bearbejdes når hun sover og derfor vil hun naturligt lige nu drømme mere og sove mere uroligt. Hun kan i søvne klynke, ligge og virrer med hovedet, smågræde, ligesom hun også nogle gange kan grine imens hun sover. Og det vil også ske, at hun græder utrøsteligt under søvnen og så kommer videre i søvnen derefter. Det er helt okay. Det er ikke mareridt, som du kender det fra dig selv, men det er stor drømmeaktivitet, som lige nu spiller ind :)
Og når hun vågner kl 05, så skal du ikke stå op - tag hende over til dig og prøv om ikke du med nærhed, fysisk kontakt, brystet osv. - eller måske far der ikke dufter af mælk, men stadig har en dejlig varm brystkasse - kan få hende videre i søvnen:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

