Svar: Stop med amning, nok at drikke
Kære Lotte
Tak for dit brev :)
I princippet kan du godt bibeholde en amning så længe både du og din dreng nyder dette og det fungerer godt. Det er ikke sådan at man skal stoppe med at amme, når barnet bliver et år. Hvis du således trives godt med amning og din dreng også gør det, så tag det stille og roligt :)
Det lyder for mig som om at den amning der umiddelbart først kan fjernes er amningen lige inden putning. Det er nemlig et spørgsmål om ikke at fjerne amningerne fra den ene dag til den anden, men fjerne en af gangen og samtidig også sætte noget andet i stedet. Og hos jer tænker jeg at det vil være muligt at lave et nyt putteritual.
Jeg vil foreslå dig at du giver ham aftensmad, kommer ham i bad, giver ham godnatgrød og en kop mælk og derefter skal han så puttes. Putteritualet med amning og nærhed erstattes af en godnathistorie, en godnatsang og at du derved stadig er der, måske starter med at sidde med ham, læse lidt for ham og derefter lægger ham i seng, synger en sang, holder ham i hånden osv. så du stadig er der og han ikke falder i søvn alene.
Derudover vil det være en rigtig god idé at introducere en godnatbamse eller putteklud. Børn er netop ofte 12-18 måneder, når de tager en sådan substitut til sig og det er netop meningen at det skal være en substitut for mor eller brystet, som han er vant til at få. Fordelen ved en putteklud eller puttebamse er, at det er ham der styrer behovet. Han kan putte med den, nulre sin næse osv. når han har behov for det - det kan han ikke med dig eller andre voksne der passer ham - og en bamse eller klud følger ham, uanset om han er hjemme, skal i vuggestue eller hvor han nu skal kunne sove.
Bamsen eller kluden skal indgå som en fast del af dagen, både være der som trøst, når han er ked af det og også når han puttes, når I triller tur i barnevognen osv. Han skal have den ...
... med sig og have den hos sig, der hvor trøst kan være nødvendigt. Tag ham meget gerne med ud selv at vælge en bamse, det betyder ikke så meget, hvad det er for en - det der er vigtigt er, at han selv viser interesse for en bestemt og ofte vil han godt kunne signalere, hvis der er en i butikken, som han synes særlig godt om :) Det er et forsøg værd.
Amingen omkring midnat kan så skrues ned i takt med at han lærer at falde i søvn uden brystet. Han kan puttes med kærtegn, puttebamse, klud osv. hvis han vågner op og han kan få en tår vand ,hvis han er tørstig og på den måde hjælpes videre i søvnen igen.
Til at begynde med, skal du amme ham som du plejer og give ham ro på, men stille og roligt skal du afkorte amningen mere og mere og på den måde vænne ham til ikke at behøve mælk i maven. Og nærheden skal så erstattes af puttebamse osv. som du har introduceret tidligere :)
Og så skal du naturligvis også sikre at han både spiser og drikker nok om dagen og aftenen. Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk/væske om natten. Det er derfor rigtig godt at du forsøger at tilbyde ham vand af forskellige typer af kopper, for at se om han kan drikke mere på denne måde.
Når han bliver et år så anbefales det at han får letmælk og måske han bedre kan lide dette end sødmælk ... :) Det anbefales at han får350-500 ml dagligt, alt incl. Han behøver altså ikke nå op på 500 ml hver dag for at være dækket ind. Ofte vil du kunne dække hans behov for mælk ved at give ham mælk morgen og aften og tilbyde en portion tykmælk, ost, sovs osv. i løbet af dagen. Derudover skal hans behov for væske dækkes af vand.
Hold øje med hans bleer. Det er vigtigt at han tisser og at hans urin er klar. Hvis urinen er klar, så får han væske nok, hvis han tisser gult, så skal han have mere væske :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

