Svar: Vanskeligheder med overgangskost
Kære Karina
Din søn burde i en alder af 10 mdr. godt kunne tygge mad og et eller andet sted skal han tilbyde det samme som I andre spiser. Det handler jo om at øvelse gør mester:o)
Er han slet ikke interesseret i det I andre har på jeres tallerken? Mange børn vil hellere spise fra forældrenes tallerken end fra deres egne og det kan være en god måde at komme igang på.
Du skal give ham mad som appellerer til synet, dvs mad i forskellige farver. Han kan godt tygge majs og ærter og kan også tygge pastaskruer, som er kogt godt bløde. En gammeldags ret som kartoffelmos med millionbøf eller boller i karry med ris, er også en god idé til børn.
Du kan selv lave kartoffelmos (gerne nøjes med at mose med en gaffel) og så komme en skefuld eller to grøntsagsmos fra glas på. Ellers skal han med den alder han har til at komme væk fra den industrielt fremstillede mos, da dette er for findelt og nemt for ham. Hvis han kun er vandt til dette, så kræver det tålmodighed og øvelse at få skiftet til noget andet og derfor kan en blanding i overgangsperioden være en idé.
Med hensyn til rugbrød, så kan du give ham fiber ved at servere en portion yoghurt med drys i ...
... stedet, evt. mysli (uden honning og chokolade), det skal også tygges og det kan være en ide at begynde at tygge på.
Han bliver nødt til at lære det og som du selv skriver så er det en udfordring, som I bliver nødt til at tage.
Når I er ude at handle så køb en bolle til ham, som han kan sidde med. På den måde så sætter han måske ikke det at spise sammen med den 'dårlige vane' I et eller andet sted er kommet ind i. Det drejer sig om at bryde situationen eller vanen.
Du bliver et eller andet sted nødt til at servere mad, som skal tygges, det kommer I ikke udenom:o) Overgangsperioden er slut.
Du må også overveje om der sker andet i jeres liv, som han reagerer på. Jeg tænker på, hvordan forholdet er imellem dig og far, om du har været ked af det, om I har skændtes eller andet. Jeg har hørt om børn som reagerer på dette netop ved at kaste op og lignende,- en slags protest eller reaktion på, hvad der ellers foregår.
Det er naturligvis meget svært for mig at sige noget om her, da jeg ikke kender dig og jeres lille familie, men jeg er nødt til at sige at det skal du have med i dine tanker.
Forhåbentlig lykkes det snart for jer. Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

