Brev:
Suttesorg - 3 år, 8 mdr.

Hej Helen.
Håber du kan hjælpe mig med vores datters farvel til sutten.
I slutningen af november kom julemanden personligt forbi, og vores pige afleverede sine sutter til ham og fik en gave i stedet. Op til havde vi læst bøger om emnet og snakket om det, og hun var med til at pakke sine sutter fint ind som en gave. Samme aften var hun forståeligt nok meget ked af det og ville have, at vi skulle ringe til julemanden, så hun kunne få sine sutter igen. Natten var lang, og hun vågnede ofte og ville have sin sut.
Jeg har flere gange siden inderligt fortrudt, at vi valgte, at hun skulle sige farvel til sutterne. Hun savner sin sut så meget. Når hun bliver træt sidst på eftermiddagen, og når hun skal ...
... sove, bliver hun ulykkelig og siger, at hun elsker og savner sin sut. Det er hårdt at se hende så ked. Vi prøver at snakke med hende om, at det er er i orden at savne sin sut, og at man kan være ked af det. Vi er også nød til at holde hende i hånden, indtil hun falder i søvn, fordi hun har svært ved at finde ro og er ked. Hun var endelig efter flere års putteroderi, blevet god til selv at falde i søvn, så du kan nok tænke dig, at jeg havde lyst til at give hende sutten igen :-)
Lillebror bruger sut, men dem har hun faktisk ikke vist interesse, og hun vågner heller ikke ulykkeligt om natten mere, så lidt fremgang har der været.
E det bare tid og omsorg, der skal til?
Med venlig hilsen
Lillepigens Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet