Annonce

Annonce

Svar: Smage på maden? Sige be om?


8. januar 2013

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor til to

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig - der er dog nok ligeså mange holdninger til dine to spørgsmål, som der er forældre. Men her kommer midt bud :)

Som udgangspunkt så skal børn tilbydes samme mad som vi voksne. Og de skal naturligt spise og dermed smage den mad, som serveres. Det er ikke noget man diskuterer eller stille spørgsmålstegn ved, fra barnet er ganske lille, så tilbydes det familiemad og ikke specielretter og lærer naturligt at spise samme mad som vi voksne.

Men så kommer der naturligt tidspunkter i børns liv, hvor de lukker munden, drejer hovedet, skubber maden væk - og her er det rigtig vigtigt at man prøver at afkode hvad det handler om. I starten vil det ofte være nok at vise barnet, hvad det er man ønsker barnet skal "ind i munden skat, mam mam, smager godt" i stedet for at skælde ud eller at presse barnet, ligesom det ofte også er udtryk for at barnet hellere vil spise selv end at mades. Og i takt med at barnet bliver ældre, så kommer der naturligt mere vilje og selvstændighed ind - og ja, med et barn på 3 år som jeres datter er, så vil der være ting hun ikke spiser.

Og jeg synes det er rigtig vigtigt at vi ikke presser vores børn til at spise og dermed ikke presser dem til at smage. Du kan sagtens, når I sidder og spiser tale om maden og hvor godt den smager og du kan spørge "har du smagt på sovsen, jeg synes den smager godt" osv. ligesom I kan tale om kødet der er mørt, krydderierne der er brugt osv. så jeres datter hører at det at spise og dermed også smage er noget I sætter pris på, det er noget der har betydning. Men hvis der er noget bestemt hun ikke spiser, så får I hende ikke til at spise det ved at kræve at hun smager.

Jeg er derfor større tilhænger af at man serverer forskellige fødevarer og giver barnet valgmuligheder. I jeres datters alder er det ofte rart med adskilt mad og hun vil højst sandsynligt ikke bryde sig om gryderetter. Men hvis maden er adskilt, så grøntager, kød, kartofler, pasta, ris, sovs osv. ligger adskilt på tallerkenen, så vil hun nogle gange spise mere af det ene end det andet og til næste måltid spiser hun nok noget andet. Det kan altså være en god idé at se på hendes indtag over flere dage, fordi I så får et indblik i om hun spiser lidt fra alle fødevaregrupper.

Hvis der er noget bestemt som I gerne vil have at hun lærer at spise, så ...


Annonce

... lærer hun det ikke ved at blive tvunget til at smage, men i stedet ved at få det serveret igen og igen sammen med mad, som hun kender og er tryg ved. Hvis hun f.eks. skal lære at spise ærter, så skal hun ikke have en skål ærter foran sig, som hun skal tvinges til at smage på. I stedet skal ærter indgå jævnligt i det tilbud der er, så når I får frikadeller, kartofler og sovs, så får I også lidt ærter. Når du servere rugbrød til frokost, så får hun lidt ærter, rød peberfrugt og gulerod sammen med. Og tilsidst, når hun er tryg ved ærterne og har set dem sammen med mad, som hun er glad for at spise, så vil hun af sig selv smage på ærterne.

Der sker ikke noget ved at de i børnehaven gør det anderledes. Hun kan godt skelne mellem at der i børnehaven er andre regler end der er derhjemme :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld, sige be om osv. Det er i princippet let nok at lære børn dette ... Det der er interessant at lære børn er, hvordan man spørger ind til andre, så de føler sig værdsat, så de føler sig set, så de føler sig interessante. Det er vigtigt at lære børn, hvordan de ser at andre er kede af det eller vrede, hvordan de trøster andre, hvad der gør andre glade. Ligesom de skal lære at mærke disse følelser hos sig selv. Det er ikke noget børn kan lære ved at få det at vide, men det lærer de ved måden vi forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Børn lærer at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem.

Jeg er enig med dig i, at visse høflighedsfraser vil barnet lære ved at spejle sig i forældrene, men der er også visse ting, som du godt må lære din datter. F.eks. at hilse, når man kommer, at sige tak for en gave eller vinke farvel, når man går. Ligesom børn skal lære at være stille, når nogen holder tale til familiefesten, af respekt for den der taler og den der tales til. Hun ser naturligt at du gør disse ting, men du må godt lære hende at det hører sig til og netop lærer hende hvorfor. At det er pænt at sige "tak for mad" til mormor, som har lavet maden, eller at det er pænt at sige "tak for gaven", til den som har købt den. Ligesom at det kan være pænere at sige "må jeg be om" i stedet for at sige "gi mig den" ...

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce