Svar: Skrigeture om aftenen - 9 mdr.
Kære bekymrede og frustrerede mor
Tak for dit brev :)
Jeg tænker at der umiddelbart kan være flere ting, som spiller ind hos jer.
For det første er der problemet med ørerne. Du fortæller at han har fået lagt dræn i december og det burde naturligvis hjælpe. Det kan være en idé at få lægen til at tjekke at drænene sidder godt nok stadig væk.
Det er dog også sådan at kroppen husker og selvom drænene nu er lagt, så har jeres dreng en erfaring med sig om at det at sove er forbundet med smerter. Han er vant til at blive vækket af smertejag og det husker kroppen, så selvom smerterne nu er væk, så kan opvågningen og gråden stadig være der.
Det kan være en god idé at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude ind under hans madras i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. Det kan lette på trykket i ørerne og gøre at han så sover bedre.
Det samme gælder, hvis I giver ham flaske i sengen. Det er en god idé at elevere hovedegærdet, så han ikke ligger helt fladt, når han får sin flaske. Ligger han og får flaske kan det give tilbageløb til mellemøret. Vær også opmærksom på at han godt må sidde op i jeres favn, hvis I giver flasken i favnen ...
Han kan naturligvis have smerter andre steder fra - f.eks. tandfrembrud, som gør at han vågner og græder. Det kan være en idé at tale med lægen om behov for smertestillende bare et par nætter, for at se om det gør en forskel og giver bedre søvn. Det kunne f.eks. være en stikpille som gives i endetarmen når han puttes. Hvis han vågner på grund af smerter og en stikpille kan fjerne disse, så vil han også få en ny erfaring med sig om at det ikke gør ondt at sove ...
Så kan det også handle om alder og udvikling. Han er i separationsfasen og det er helt normalt at børn i denne alder våger, græder, søger ekstra fysisk kontakt og nærhed. Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han ...
... skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle - og han øver sig både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Og han kan godt vågne med gråd, irritabilitet osv. først på natten netop fordi han har fået lagt sig i nogle stillinger, som han ikke kan flytte sig fra.
Det er helt normalt og hvordan I skal reagerer afhænger lidt af situationen. Nogle gange skal I lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Andre gange skal I være der med det samme, få ham lagt i en rar stilling igen og hjælpe ham til fysisk ro - gerne få ham videre i søvnen uden at tage ham op, men netop ved at hjælpe ham til at sove, hvor han er puttet. Atter andre gange er det nødvendigt at tage ham op, berolige og betrygge ham i jeres favn, lade ham mærke at I er der og når der så atter er ro på, putte ham igen.
Han er stadig så lille at han ikke ved hvor I er, når han ikke kan se jer. Han har brug for at se jer og mærke jer, for at han ikke føler sig forladt og alene. Og netop nu, hvor han er igang med separationsfasen, og dermed øver sig i at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd, så har han naturligt ekstra meget behov for at mærke at I er der. Han kan ikke separere sig, hvis han ikke mærker at han er knyttet til og derfor vil han lige nu virke lidt mere "klyngende" generelt :)
I skal naturligvis også sikre jer at han ikke er afhængig af jeres favn, for at kunne sove eller afhængig af sut, flaske eller lignende, for at kunne skifte søvnstadie. Hvis det er tilfældet, så har han et søvnassociationsproblem, som I skal arbejde på at få løst. Hos jer lyder det dog som om at det er alder og udvikling, som lige nu spiller ind:)
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad der mon sker hos jer og at det hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

