Annonce

Annonce

Svar: Skrig og skrål!


8. januar 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at jeres dreng øver sin stemme rigtig meget og har gjort de de sidste måneder. Det er rigtig dejligt og det er vigtigt at du ser det som noget positivt.

Han skal naturligt udvikle og bruge sin stemme, det er forudsætningen for at udvikle mere og mere sprog og det er vigtigt at du pludrer med ham og lader ham mærke, at du hører ham - også når han skriger højt.

Nogle gange vil det være en god idé at aflede ham lidt, ved stadig at lade ham øve sin stemme, men ved at lære ham nye lyde, som han kan sige og som du måske bedre kan holde ud at høre på. Du kan f.eks. sige "sikke du kan råbe, kan du også sige pprrr, pprrr", så han bliver fokuseret på at sige læbelyde.

Han vil naturligt med den alder han har nu også vise mere temperament og egen vilje. Dette spirer ofte frem i 8-10 måneders alderen og du oplever det i forskellige situationer i løbet af dagen. Han protesterer f.eks. højlydt med skrig og skål, når du vil lægge ham på puslebordet - han vil ikke ligge der. Ligesom han kan skælde ud ved middagsbordet, når du vil give ham mad, eller måske protesterer højlydt i supermarkedet, fordi han har fået øje på noget på en hylde, som han vil have fat i, men naturligt ikke kan nå ... Og han kan ikke forklare dig, hvad det er, kan han kun skrige og skåle og dermed vise dig at her er en situation, som han ikke er helt tilfreds med.

Han vil så gerne mange ...


Annonce

... ting selv men mestrer det naturligt ikke og det er dybt frustrerende. Når han prøver at kravle, så falder han sammen, han har endnu ikke kræfterne til at holde sig selv og når det så endelig lykkes og han bevæger sig - ja så går det baglæns i stedet for forlæns og han kommer længere væk fra det, han søgte at komme nærmere ... Og så græder han naturligt igen, fordi det er så svært og han vil så gerne.

Han er også stadig så lille at han ikke forstår, hvor du er, når han ikke kan se dig. Når du går i køkkenet og lader ham være alene i stuen, så bliver han ked af det. Han græder igen, kan blive dybt ulykkelig, fordi han tror du har forladt ham. Han kan ikke forholde sig til at du er lige inde på den anden side af væggen.

Og det er svært at være sammen med de andre børn. Det er svært at tyde dem og hvad de vil og hvad de gør. Han har svært ved at overskue situationen, han har svært ved at se at du pludrer med dem - han bliver mere og mere bevidst om at du er hans mor og ingen andens mor og du skal have dit fokus på ham ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Så skrig og skrål hører alderen til og du skal ikke være bekymret for dagplejestarten, det kommer sikkert til at gå helt fint. Han vil sandsynligvis elske at komme sammen med lidt ældre børn, som han kan se op til og lære en masse nyt af ...:)

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om dit barns udvikling" :)

Fortsat held og lykke - og dejligt at høre at det går bedre med søvnen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce