Brev:
Urolig søvn og nægter at spise

Hej Helen
Min datter er 9 måneder gammel og vi har haft en hård start synes jeg. Først mistede jeg meget blod ved fødslen og derfor gik amningen rigtig skævt. Jeg fik meget meget store sår og min datter skreg og skreg de første 3 uger, fordi hun fik for lidt mad. Vi søgte hjælp på det private barsels hotel i Gentofte, hvor de aldrig havde set bryster så medtagne som mine. De var helt i chok over jeg kunne amme med de smerter jeg havde. - Der var et stykke af min brystvorde der ikke sad fast nogle steder og jeg har stadig 1 x 2 cm ar som jeg aldrig tror går væk. Men med deres hjælp fik vi et vist omfang amningen op, men måtte supplerer med flaske og ved 5 mnd opgav jeg amningen.
Desværre har mad altid været et problem med min datter. Vi måtte få hjælp hos en børnelæge fordi hun ikke rigtig ville spise ikke tog på og afviste både bryst og flaske. Her fandt vi frem til to ting: hun er hyper sensitiv og hun har formentlig mælkeallergi. Det begyndte at hjælpe, da hun begyndte på fast føde men al mad - også flaske - skal lokkes i hende. Men med kamp og stædighed har jeg fået hende op på hendes normale vægtkurve så det er dejligt, men åh mad er en kamp...
Mad og søvn hænger jo sammen og min datter har aldrig gjort sig meget i søvn. Hun har skreget som en sindssyg i barnevognen og nægtet at sove i den, det samme gælder nu klapvognen. Og hun er vågnet efter 45 min også om natten og har kun kunnet sove længere tid i vikle eller bæresele. Samtidig har hun grædt meget, fuldstændig nægtet andre end mor og far fra hun var helt lille. Hun er ekstremt lys og lysfølsom og det har vi jo så fundet ud af skyldes hendes sensitivitet.
Men men men det er lykkes mig at lære hende at sove selv og at sove mere end 45 min ad gangen også om natten og det skyldes (tror jeg selv) dels jeg får mad i hende og så at jeg først har lært hende at sove i viklen, så gik vi over til lurer hun sov på mig, så lurer hvor jeg lå ved siden af og nu kan hun sove selv - dog helst i min seng, men det er bedre end viklen!
Hun er meget aktiv og godt med motorisk. Hun vendte sig vildt tidligt, kunne komme op på alle 4 ved 5 mnd og begyndte samtidig at krybe og ved 6 mnd så småt at kravle. Hun står nu selv, har taget sine første skridt og er en glad og energisk lille pige der klapper, vinker og pludre hele tiden.
Men nu har vi igen store problemer med søvnen om natten... Hun har altid været urolig og vender og drejer sig. men lige nu er det håbløst. Hun er i en mærkelig tilstand af ikke rigtig vågen og ikke rigtig sovende. Hun pisker rundt og småklynker, hun hiver mig i håret og klasker mig i ansigtet om natten alt mens hun har lukkede øjne og virker til at ...
... sove. Hun sover hos mig fordi jeg simpelthen ikke magter at stå op ne gang i timen og give hende sut. Og så vågner hun ofte når hun ikke kan finde mig i sin seng :/. Vi er stoppet med flasker om natten, men har genindført flaske kl 23 fordi det giver lidt mere ro og det gik lidt ud over vægten...
Tænker det måske er maden der driller men hvordan får jeg et barn der ikke vil spise til at spise? Hun nægter grød men jeg kan overtale hende til lidt havregrød og hun må ikke få yoghurt eller mælkeprodukter...
Vores dag ser ca sådan her ud:
Op kl 6.00
Kl 6.30/7.00 Havregrød med æblemos (her synger vi, og afleder for at få bare 1/2-1 dl i hende) men ofte er det kun 3-4 mundfulde.
Kl. 9.00 flaske 150/200 ml
9-10.30 lur
Kl11-11.30 rugbrød el mos kan max lokke 1/2 stykke bondebrød i hende (- til gengæld spiser hun meget agurk) eller måske 1/2-1 dl mos. Og jeg synger jeg danser og lokker alt hvad jeg kan... Så får hun lidt frugt.
Kl13.30/14.00 flaske 150/200 ml
Kl 13.30/14-15.30/16.00 lur
16/16.30 snack: frugt, riskiks el wasacrisp med smør, eller måske en bolle.
Kl17.30/18.00 mos eller det vi får + mos her kan vi måske få 2 dl i hende. Hun er meget glad for at sidde med forskellig grøntsager, men det er begrænset hvad der glider ned. Desert får hun altid som frugtmos eller f.eks blåbær el andet hun selv kan putte i munden. Vi må dog også her aflede hende ved aftenmåltidet men hun spiser som regel mest her.
Nogle gange spiser vi senere end hun og så får hun måske et ekstra måltid kl 19.00, men det er mest leg med grøntsagerne.
Kl 20.00 puttes med 240 ml vælling (lavet på mme og rismel)- jeg er inde hver 45 min og give sut. Hun ligger aldrig samme sted og mangler som regel dynen. Hun små klynker ind imellem.
Kl23.00 200 ml vælling
Kl 1/2 hun begynder at klynke og være ekstra urolig og gør det on/off resten af natten. Hun vågner indimellem og er vågen alt mellem 30 min til 2 timer - men det er ikk hver nat. Men jeg forstår ikke det med hun klynker - hun græder nogle gange rigtig... Jeg må tit op og gå lidt rundt med hende et par gange for hun kan falde til ro igen - dog uden hun er rigtig vågen. Har prøvet at tilbyde mad men det gider hun faktisk ikke så det gør jeg ikke mere...
Jeg er bare så træt og forstå ikke uroen, før kunne hun godt være urolig og kræve sut i tide og utide men aldrig det her non-stop uro... Det kan selvfølgelig være hendes sensitivitet. Men jeg gør alt hvad jeg kan for hun ikke skal blive overstimuleret i løbet af dagen, hvor hun faktisk også er lidt ekstra pirrelig for tiden - men tænker seperationsangsten spiller ind her...
Håber du kan hjælp!
På forhånd tak.
Mange hilsener
Sidse
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor