Annonce

Annonce

Svar: Meget gylp - 4 mdr.


9. januar 2013

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Lina

Det er korrekt at små babyer gylper. Det sker ofte i forbindelse med at barnet skal bøvse, så kommer der lidt mælk med retur. Børn der får flaske har ofte større tendens til at gylpe, fordi barnet får mælken lidt for hurtigt eller fordi barnet får lidt får meget mælk, fordi det er lettere at spise af en flaske end at et bryst.

Nogle gange kan man med fordel ændre på flaskesuttens hul, nogle gange kan man forsøge at ændre lidt på spisestillingen, så barnet sidder lidt mere op, når det får mælk.

Det er således normalt at børn gylper lidt, men nogle børn gylper rigtig meget. Og her skal man være ekstra opmærksom. Det er vigtigt at sikre sig at barnet ikke gylper så meget, at det går ud over barnets trivsel. Det er vigtigt at mælken kommer igennem systemet, så barnet kan optage næring derfra.

Man kalder det refluks, når børn gylper meget. Egentlig betyder refluks bare at noget af maveindholdet glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Lidt ligesom det du måske kender som sure opstød hos dig selv. Man skal være opmærksom, hvis barnet fortsætter med at gylpe eller kaste mad op, når det begynder med fastere føde og/eller hvis barnet har forskellige ledsagesymptomer forbundet med gylpen så bør barnet udredes. Et ledsage symptom vil ofte være vægttab eller for sparsom vægtøgning, det kan også være f.eks. smerter ...

Man kalder det for Gastroesophageal refluks (GER), når der kommer mad fra maven op i spiserøret og når det er betegnet som en sygdom, så kalder man det GERD Gastroesophageal refluks disease. Det kan skyldes forskellige ting og man kan også behandle forskelligt - det afhænger helt af årsagen og problemets omfang.

Man kan købe en speciel erstatning på apoteket til børn med refluks. Den hedder Enfamil AR og den virker ved at være tynd i ...


Annonce

... flasken, men blive tyk i maven, så den lettere holder sig hvor den skal ... Det kan I naturligvis forsøge med.

Man kan også tilsætte Aprestagum (johannesbrødkernemel) til den nuværende modermælkserstatning. Det gør den tykkere i flasken og dermed også i maven ... Aprestagum købes på apoteket.

Og ellers så er det nødvendigt at vente med at tumle og lave stimulastik til ca 20-30 minutter efter indtag af mælk ...

Det kan være en god idé at dele måltiderne op, så han ikke får store mængder mælk på en gang men så du f.eks. giver ½ måltid, skifter ham, så han får lidt pause og så giver ½ måltid derefter.

Det kan være en god idé at give ham mælken siddende i din favn eller hvis du har en skråstol han kan sidde i. Det at han sidder lidt op, kan hjælpe ham til at maden bliver i maven og kommer bedre igennem systemet.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Det vil være en god idé at han sover med hovedgærdet eleveret. Det kan du gøre ved at komme en pude eller lignende ind under hans madras, så han på den måde løftes lidt op. Han er for lille til en hovedpude.

Det er vigtigt at du sørger for at han har gang i sin mave. Han bør ikke have forstoppelse, for det vil kunne gøre hans gylp værre. Derfor kan han have glæde af afføringsmiddel, så afføringen kommer let og uden at han skal presse unødigt.

Det kan være en god idé at undgå stramtsiddende tøj på mave. Undgå bukser med smal elastik eller hård linning i taljen. Vælg sparkedragter eller bukser med bred og blød kant.

Undgå så vidt muligt at lave øvelser, hvor han skal bøjes forover, så maven klemmes sammen .. Stadig er det dog vigtigt at I tumler med ham, så han også bruger sig selv motorisk og bliver stimuleret, som han har brug for - og så må I vaske lidt ekstra tøj og have lidt klude med ... :)

Håber ovenstående hjælper videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce