Brev:
Hjælp vi er trætte

Kære Helen,
Jeg skriver fordi jeg har brug for et råd omkring min datter, som netop er fyldt 5 år.
Hun fungerer på alle mulige måder rigtig godt og er sund og frisk og skal starte i skole til sommer.
Hun har en lillebror på 2,5 år som hun deler værelse med - og køjeseng.
Lillebror elsker at sove, har ikke brug for os på samme måde som Alma. Han kan nemt sove igennem i sin egen seng - vil helst ligge i den frem for vores, han har lige smidt bleen om dagen og vi kan nok også om natten snart - for den er tør hver morgen og han VIL på toilettet og tisse mm. Han er super sej og god til at mærke efter hvad det angår.
Alma smed bleen ret tidligt også - da hun var 2 år og 3 mdr. Hun begyndte så at tisse i bukserne da lillebror var ca 6 mdr - og det er vel ret normalt synes je at have læst mig til.
Hun bruger stadig ble om natten og de gange vi har prøvet uden, tisser hun flere gange om natten - og vi skifter sengetøj, madrasser og lader hende ikke drikke vand efter aftensmaden osv. det hjælper ikke rigtigt. Jeg tror selv at hun er for doven..... Og så er hun ikke så forfængelig hvad det angår (som hendes lillebror).
Alma er ENORMT morsyg og det dræner mig ENORMT meget efterhånden. Jeg har længe taget hensyn til at hun fik en lillebror, at hun stadig gerne måtte være 'den lille' osv. Måske har jeg taget for meget hensyn og egentlig gjort hende en bjørnetjeneste....!?! Jeg kan jo se at lillebror som ikke har haft lige så meget tid (eller den klassiske 2'er) - han kører bare der ud af.
Det lyder nok som om jeg sammenligner dem meget, men jeg er nu bange for at hun føler et nederlag ved at han smider bleen både dag og nat samtidig med at han sover ...
... igennem i sin egen seng.
MEN jeg og vi alle er også rigtig godt trætte i vores grundvolde over ikke at have sovet igennem i snart 3 år. Og jeg synes at hun er stor nok til at sove i sin egen seng. Det er ofte kun mig der må lægge hende og hvis hun kunne, så ville hun kravle helt ind i mig...... Hun siger hun vil have mor og græder og er rigtig ked (ikke hysterisk) - og jeg har længe givet efter. Men nu orker jeg ikke mere og jeg blivr sur på hende, hvilket jo også er synd.
De bliver lagt 19,30 ca og så vågner hun næsten hver nat mellem 24-01. Hun siger hun er bange og vil ind til os - eller vi skal lægge os med hende. HVIS hun kommer ind til os, så SKAL hun ligge ved siden af mig ellers går hun også helt i flint.....
Alfa omega er: hvad kan vi forlange af hende i den alder hun har og på hvilken måde kan vi overbevise hende om, at der intet farligt er på værelset og at vi alle sover bedst i hver sin seng?
Hendes far vil rigtig gerne tage over, men efter gråd i længere tid, så orker ingen af os mere. Så kommer jeg ned i 10 min og så sover hun (indtil hun vågner igen).
Er det 'bare' en dårlig vane hun har fået - og nu ved hun at det virker hvis hun bare bliver ved med at græde? Eller er det en typisk periode i denne alder?
Vi taler jo meget med hende om at hun 'står mere på egne ben' når hun skal starte i skole - måske det går hende på?
HVad kan vi egentlig kræve at en på 5 år kan?
Hun fungerer ellers rigtig godt og virker ikke træt om dagen - det er kun os forældre :o)
Håber du har et par fif, der kan hjælpe os på vej - eller måske sige at vi godt kan tillade os at forlange sådan og sådan af hende......
På forhånd tak for altid brugelige svar :o)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.