Annonce

Annonce

Brev:

Konflikter, konflikter, konflikter.


10. januar 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Konflikter, konflikter, konflikter.

Hej Helen

Tak for en fantastisk brevkasse. Jeg har mange gange læst dine svar til frustrerede forældre med problemer, der lignede vores og indtil nu har jeg kunnet ”nøjes” med det. Denne gang er det dog ikke helt nok, selvom vores problemer på ingen måde er unikke…

Vores dreng på 3½ er en fantastisk dejlig og empatisk dreng. Han er sød og hjælpsom og kærlig også mod sin lillebror på 15 mdr. Der er bare så utrolig mange konflikter for tiden og jeg kan mærke af afmagten overvælder mig somme tider, så jeg ikke løser konflikterne som jeg gerne ville. Jeg har i dine svar til andre læst om din betegnelse ”fortvivlelsesanfald”, og det er et meget rammende udtryk. Jeg har også læst om din skelnen mellem fortvivlelse og mere manipulerende adfærd, hvor barnet satser på at opnå noget ved at råbe længe nok. Det giver rigtig god mening….

Vores konflikter opstår i to generelle situationer: enten når der er noget han vil som han ikke må, få slik f.eks. eller når der er noget han skal, som han ikke vil, f.eks. i bad. Når der er noget han ikke må, går det ok med at rumme hans fortvivlelse og såmænd også hans plageri. Det kan ende med at slikket bliver flyttet væk til et sted hvor han ikke kan nå det eller han bliver afledt med noget andet – men han kan godt nok være vedholdende…. Mit problem opstår når det kommer til noget han skal. Hvis jeg siger til ham at nu skal han i bad, og han så bliver ved med at sige nej, så er jeg , som jeg ser det, nødt til at ...


Annonce

... fastholde at det skal han. Men hvad gør man så derfra?

Jeg kan jo ikke tage en skrigende tre-årig som slår og sparker og putte ham i bad. Mht. badesituationen, så kan jeg jo rent praktisk ikke få tøjet af ham og det føles også som noget af et overgreb… Jeg forsøger at tale ham til ro og forklare, hvorfor han skal i bad. Vi forhandler også lidt med, at han kan nøjes med at blive vasket (hvilket vil sige, at han står i brusekabinen og bliver vasket med vaskeklud). Men selvom han er nogenlunde rolig, når vi snakker sammen, fastholder han at han ikke vil, og det ender derfor igen i skrigeri. Jeg synes jeg forsøger at give det et positivt spin og sige, at han lige kan nå lidt fjernsyn hvis han skynder sig eller at der er frugt bagefter osv. Har også forsøgt med at alternativet er at han kommer direkte i seng. Intet hjælper og jeg bliver så frustreret.

Efter flere dage med konflikt på konflikt, må jeg ærligt indrømme at hvor gerne jeg end ville – så kan jeg ikke rumme ham lige der… Han ender med at blive vasket mens han skriger og falder bagefter i søvn på sofaen uden at vi er blevet gode venner…

Øv, hvor man bare føler sig som en dårlig mor. Han og jeg har altid været så tæt, men nu er der tidspunkter hvor jeg ikke orker ham – og jeg hader det!

Lang smøre – jeg ved det godt. Men kogt sammen, så er mit spørgsmål – hvordan tackler jeg det, når der er noget han skal, som han ikke vil?

Den triste mor

PS: Hvor længe kan man forvente, at denne fase varer?

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce