Svar: Weekendarbejde
Kære sygeplejerske
Det lyder rigtig dejligt med weekendvagter hver 3 weekend - også selvom der så bliver tale om 12 timers vagter. Jeg tænker at jeres dreng jo vil være hjemme sammen med far og sine søskende og det vil være rigtig fint og rigtig hyggeligt for dem.
Samtidig får han også ekstra glæde af sin mor på andre tidspunkter. Du får en ekstra weekend hjemme og du får mulighed for at være der ekstra for ham i hverdagene - så han kan have kortere dage i institution og nogle gange måske få lov til helt at være hjemme og "bare" være sammen med mor.
Mine piger kan godt huske, hvordan det var dengang jeg arbejdede i skiftende vagter, tog på arbejde i weekenden osv. Og når jeg spørger dem, så synes de det var lidt mærkeligt, at ...
... mor kørte når de skulle sove eller når de kom hjem - eller at jeg kom hjem, når de tog af sted ... De savnede mig - også selvom de elsker deres far og nød at hygge sammen med ham. Men egentlig tror jeg ikke det er så meget anderledes med børn, der har forældre som arbejder 8-16. De savner også mor og far, når de ikke er sammen og der er som skrevet også fordele ved de skiftende vagter og weekend arbejde, fordi det giver frihed på andre tidspunkter, hvor I så har mulighed for at være sammen og nogle gange være sammen på en anden måde :)
Der er umiddelbart ikke nogen problemer i at mor er væk på arbejde i weekenden. Han vil spejle sig i de andre, - og jeg tænker at du nok vil savne dem mere, end de vil savne dig :)
Fortsat god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

