Svar: Tynd mave
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Det vil være en rigtig god idé at I taler med lægen om jeres drengs maveproblemer. Lægen kan vurdere om der f.eks. er behov for at få taget nogle afføringsprøver - jeres dreng kan jo have f.eks. bakterier, orm eller andet, som gør at han har tynd mave.
Det vil også være relevant at I drøfter problematikken omkring mælketolerance osv.med jeres læge og ikke sætter jeres dreng på diæt uden at det foregår i et samarbejde med lægen. Når man begynder at fjerne bestemte fødevarer fra barnets kost, så kan man risikere at barnet kommer til at mangle visse næringsstoffer. Derfor skal børn ikke sættes på diæt uden at lægen er med inde over.
Jeg tænker også at det kan være en rigtig god idé at se på sammensætningen af jeres drengs kost, for måske skal årsagen findes der - i hvert fald lyder det som om at han spiser rigtig sundt, måske for sundt og at han simpelthen får tynd mave af for sund en kost ...
Man taler om Toddlers diarré, når børn har kronisk diarré som skyldes forkert sammensætning af deres kost. Sundhedsstyrelsen skriver: "Kronisk uspecifik småbarnsdiarre, Toddlers diarre eller 'ærter-gulerødder'-syndromet, skyldes oftest for meget fiber, frugt eller saft og juice i kosten, der giver en livlige tarmmotorik. En kostændring med færre fibre og mindre mængder frugt, saft og sukkerholdige fødevarer som fx morgenmadsprodukter kan hjælpe på problemet. Varer symptomerne ved trods kostomlægning, og bliver barnets trivsel påvirket (hyppigst vægt – sjældent længde), må andre årsager overvejes (infektion med bakterier eller parasitter (orm eller Giardia Lamblia), fødevareallergi (symptomer fra flere organsystemer (fx hud/tarm, tarm/slimhinder)), eller ...
... malabsorption." Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005.
Jeg tænker derfor at I skal prøve at give ham brød, som ikke indeholder hele kerner. Han skal have fiberholdigt brød, brød som vejer godt i hænderne når I holder det, men som ikke indeholder synlige kerner. I kan købe boller og rugbrød som har et højt fiberindhold og som stadig er sundt - f.eks. levebrød fra Schulstad.
Det er en rigtig god idé at give ham grøntsager - men de skal være kogte. Prøv at undgå for meget råkost.
Hans indtag af frugt og sukker skal nedsættes. Han må godt få frugt og bær dagligt, men ikke i store mængder og det samme gælder med juice og saft - forsøg at undgå disse drikkevarer og lad ham drikke rent vand og mælk.
Giv ham ikke morgencerealier med højt sukkerindhold. Giv ham havregrød, havregryn med mælk eller minifras om morgenen.
Sørg for at han ikke spiser for fedtfattigt. Det kan være en god idé at bibeholde sødmælk eller give ham letmælk. Også hvis I vælger surmælksprodukter, så giv ham de lidt federe typer. Han bør ikke få skummet eller minimælk.
Giv ham også gerne smør på brøddet og lidt smør i havregrøden om morgenen og lav den også gerne med mælk og ikke kun med vand.
Mellemmåltider kan være forskelligt fiberholdigt brød, gerne med en lidt fed ost. Du kan bage grahamsboller eller havregrynsboller som han kan få. Undgå tørret frugt som figner, rosiner og lignende. Mellemmåltid kan også være en portion tykmælk, ymer, neutral sødmælksyoghurt eller lignende med lidt mysli, rugbrødsdrys, revne æbler.
Revne æbler og banan er ofte godt til at "samle maven" og er at foretrække fremfor f.eks. appelsin, vindruer og lignende.
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

